Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

15 Meget yngre end de to foregaaende er korsbygningen paa LØKRA i Gudbrandsdalen pl. (XXVIII), da den ifølge indskriften paa dens bite eller tvertræ er opført af «E. R. S. (Erland Rolfs søn) 1769». Denne nyere tid viser sig ogsaa tydelig i dens grund- plan. Vi se saaledes til forskjel fra stuerne paa Huseby og Voll, at det største rum (fig. 2 A), som sedvanligst i peistiden, har faaet en dør mod det frie, og at de to mindre rum ere slaaede sammen til et (fig. 2 B) med sengested (8, jfr. b i snittet fig. 3), dog er ved siden af dets dør bibeholdt den foran omtalte børstehylde (fig. 3 a og 4 c) med underliggende rullestok, hvorpaa der hænger det den- gang sedvanlige haandklæde med «sprang» (frynser). I andre hen- seender træffe vi endnu det gamle: torvtag med de sedvanlige kroge for at holde paa torven (fig. 1, jfr. fig. 5 og 6), og i den store stue (fig. 2 A) er alting paa sin typiske plads, baade fremskabet (1), højsædet (2), kraaskabet (3), bænken (4), bordet (5), sengen (6) og peisen (7), hvortil er kommet en boghylde over højsædet. Ogsaa den gamle svalgang er i sin helhed bibeholdt, for at tilvejebringe lunhed, naar indgangsdøren gik ud mod det frie; dog er svalen her, som en egenhed, ved panelvægge delt i tre (fig. 2 E, D, F), hvorved opnaaedes to aflukker, et ved hver side af hovedindgangen. Derimod er svalens ydervæg endnu konstrueret paa den gamle maade af stavverk. Svalgangens standere ere, hvad der sj elden sees, forsirede med samme slags geometriske udskjæringer, der ialfald saa tidlig som 1650 træffes rundt omkring i landet paa manglebretter (jfr. og pl. X fig. 4, 5 og XI fig. 5). Loftet eller ramen bestaar, som vi se (fig. 1 og 3), af et udelt rum, anvendt til soveværelse, og ligesom paa Huseby med vindu i hver smalside; enderne af dets gulvaase (« og b) vise sig i væg- gen paa snittet i fig. 4. For at give sig en forestilling om husets bagside hidsættes efter Eil. Sundt’s bog et træsnit, som viser denne. Den yngste form af korsbygningerne træffes nordenfor Dovre i Opdal. Her have mange huse indtil den nyeste tid havt et saa- dant udseende, som vi se paa den vedføjede fra Eil. Sundt’s bog laante tegning. Der er nu ikke længer nogen svalgang, og denne var ogsaa mindre nødvendig, da man overalt nordenfor Dovre har vedblevet med den gamle skik at have forstue ligesom i husene paa Huseby og Voll. Men ogsaa de sidstes ydre trappe med tilhørende sval op til loftet er sløifet, og trappen bliver efter den nyere tids be- kvemmere skik inddraget i huset og henlagt til et hjørne af for- stuen. Herfra gaar den op til en gang foran ramen eller, som denne her kaldes, opstuen ligeover koven. Paa pl. XXIX fremstilles endnu to huse paa ét stokverk, det ene fra Thelemarken (fig. 1) med den gamle grundplan og bislag foran forstuen, det andet fra Krødshered (fig. 2) med to indgange og langs hele forsiden en sval, skjønt der bag denne findes vinduer, saa at lysningen gjennem disse betydelig formind- skes. Det er i regelen den sidste hovedform, som ligger til grund overalt for de østlandske huse paa to fulde stokverk. Førend jeg imidlertid fremstiller dette slags huse, vil jeg gjøre et kort tilbage- blik over udviklingen af det norske stuehus fra dets ældste tid. Fra først af kjendte man som ildsted kun den aabne are i forbindelse med den oftere omtalte grundplan, og den store stue havde alene jordgulv, ingen andre lysaabninger end Ijoren, og af indredning eller bohave kun en fast bænk langs væggene, et bord og en løs bænk foran bordet. Dette vedblev uforandret indtil der, som det maa antages, først i Olaf kyrres dage (1067—1093) frem- kom et nyt slags ildsted nemlig en af sten opført ovn (jfr. s. 10). Denne havde dog ikke egen røggang, da skorstene vare ukj endte, hvorimod røgen fra ovnens eneste aabning fremdeles maatte, som hidtil, bane sig udvej gjennem stuen og Ijoren. Dette slags ildsted blev lidt efter lidt udbredt paa vestlandet og nordenfor Dovre, ikke derimod, som det synes, nogensinde paa østlandet. Det medførte en jævnere varme, da ovnens stene, naar de først vare ophedede, vedbleve i længere tid at opvarme luften. Men forresten bevirkede ovnen ikke nogen forandring i huset, undtagen at den store stue derved blev rummeligere, da ovnen fik sin plads i et hjørne, og at gulvet nu overalt kunde belægges med planker, naar undtages for ildsfarligheds skyld nærmest foran ovnen. Navnlig maatte selvfølgelig det aabne loft bibeholdes, og den store stue fik fremdeles sit eneste lys gjennem Ijoren. Nogen forandring i alt dette indtraadte først længe efter reformationen og viser sig først i den periode, hvori ogsaa ellers den nyere tids kultur egent- lig vandt udbredelse her i landet, nemlig i Kristian den fjerdes dage, dog neppe før 1600 og som det synes først paa østlandet. Det var ogsaa atter et nyt ildsted, som medførte forandringen, nemlig skorstenen med aaben peis. Fra nu af fik stuen, om end det aabne loft i længere tid bibeholdtes paa grund af væggenes lavhed, dog overalt vinduer med smaa glasruder mellem sprosser af bly eller tin. I forbindelse dermed gjorde ogsaa skabene m. m. sin første indtrædelse. Men siden den europæiske kunststil da forlængst var gaaet over til renæssansen, saa var det denne, som blev det bestemmende for hele husets udstyr og navnlig den hol- landske stil, baade med hensyn til former og ved anvendelsen af maling og valget af stærke farver, især rødt og grønt. Dog blev denne smag ikke staaende stille, men undergik de forandringer, som den senere barok- og rokkokostil førte med sig i snørkler og afblegede farver. Imidlertid var der fra peisens indførelse lidt efter lidt, som vi have seet, opstaaet en trang til flere rum i huset, end dette frem- bød. Da denne trang ikke længer kunde tilfredsstilles ved kors- bygning eller barfrø, og man heller ikke ved forandringer i husets øvrige dele kunde paa en fuldt hensigtsmæssig maade afhjelpe det savn af et særskilt kjøkken, som tydelig havde vist sig, byggede man derfor i det 18de hundredaar nye huse saaledes, at væggene bleve højere end tilforn og alle rum dækkedes med fladt loft, hvorover blev opsat et fuldstændigt 2det stokverk. . For det meste skede dette paa østlandet ved, som ovenfor antydet, at følge den samme grundplan som i det under fig. 2 fremstillede hus, saaledes at man fik et særskilt kjøkken med aaben peis og egen indgang, medens de andre rum opvarmedes ved ovne. Dog