Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

16 niaatte svalgangen fremdeles bibeholdes for at faa adgang til 2det stokverk, saalænge man endnu vedblev med at lægge trappen uden- for husets faste væg. Derimod bleve tagene steilere end tilforn, naar man forlod torven og dækkede dem med tegl, ligesom man ogsaa paa østlandet begyndte med at anvenede ydre bordklædning. I regelen ere disse huse fra det 18de hundredaar meget karakter- løse. Dette hidrører navnlig fra den omstændighed, at taget paa langsiderne i strid med, hvad hensigtsmæssighed byder, enten al- deles mangler udspring eller ialfald, at dette ikke er større end paa de forrige lave huse, medens det burde voxe med højden. Blandt stuehuse med to stokverk fra denne tid, og som have noget mere tiltalende ved sig, møder os først et paa AANESTAD i Løiten (fig. 3—10). Som det vil sees af grundplanen (fig. 5), er der et eget kjøkken med fri indgang. Svalen er, som nødvendig, fremdeles bibeholdt, men man har forlængst opgivet dens forrige stavkonstruktion, og den ydre væg bestaar nu kun af almindeligt standerverk, klædt med bord. Taget bæres endnu af aaser, der fra peistidens begyndelse er blevet en fast østlandsk skik, og deres ender beskyttes af vindskier, men tagets ringe udspring giver hele huset et yderst snaut udseende (fig. 4). Derimod gjør for- siden (fig. 3) et godt indtryk ved sin symmetriske anordning af vexlende tætte flader og aabninger. Dog viser der sig heri en ny smagsretning, forskjellig fra den nedarvede og med udgangs- punkt i fremmede forbilleder. Dette gjelder ogsaa enkelthederne og deres profiler, saaledes standerne (fig. 7) med deres buer (fig. 10) ved de to indgange (fig. 3), og ligeledes de smaa støtter og buer (fig. 9) samt listverket paa brystværnet (snit fig. 8) i 2det stokverk. Af langt større interesse er stuehuset paa FLAATEN (pi. XXXI). Her have vi gjennem begge stokverk (fig. 1—3) den gamle inddeling dog med udgang til det frie fra den egentlige stue (fig. 3), og for kovens eller nu kjøkkenets vedkommende har man senere, for at udvide dets omfang, borttaget den oprindelige med prikker antydede panelvæg, som adskilte rummet fra for- stuen. I modsætning til, hvad vi saa ved husene paa Austad og Aanestad, ere svalerne anbragte saaledes, at de ikke tage lyset bort fra vinduerne. Svalgangen er endnu konstrueret af stavverk, dog ikke mere ganske paa den gamle maade, da dens planker kun oventil (fig. 4) omfattes af en fals i stavlægjet, medens de ved foden fæstes til en opstaaende kant af svillen. Paa husets forside (fig. 1) er der mellem runde drejede hjørnesøiler anvendt de velkjendte firkantede standere, og disse ere her rigere end sedvanligt forsirede med udskjæringer (fig. 6—11), I toppen af standerne sees i 2det stokverk en hane og i nederste den nor- ske løve, et særlig i Numedal siden begyndelsen af 18de hundred- aar yndet motiv. Ellers træffe vi blandt de udskaarne forsiringer flere bekjendte fra renæssansetiden, men senere omdannede af rokokoen og nu igjen stiliserede efter skjærerens eget hoved. Forresten kan tilføjes, at fig. 5 giver et oprids og profil af vindu- rammernes overkant, og at stuernes udstyr, der ikke er angivet paa tegningen, i det mindste i 1859, da jeg besøgte gaarden, var af samme slags, som det, der efter hvad ovenfor oftere er anført, tog sin begyndelse med peistiden. Stuen er saaledes i flere stykker et fræmtrædende exempel paa, hvor længe den ældre bygningsskik har vedligeholdt sig, da aarstallet paa en af standerne (fig. 7) viser, at huset først er op- ført i 1806. Dette staar naturligvis i forbindelse med den afsides beliggenhed øverst oppe i Numedal, men paa den anden side er der, som antydet, ogsaa vidner om, at man heller ikke deroppe stod stille men fulgte med i tidens udvikling. Noget lignende gjelder ogsaa om huset paa AUSTAD i Solør (pl. XXX), skjønt grundplanen (fig. 3) her endnu viser den gamle inddeling, dog saaledes, at baade kjøkkenet og stuen have fri indgang og at den sidste opvarmes ved ovn. Huset paa HÆMSTAD i Stange (f. 4—6) hører til de almin- delige karakterløse bygninger af det omhandlede slags. Dog træffe vi ogsaa her den gamle grundplan, medens svalgangen er bortfaldt, da trappen til loftet er inddraget i selve huset og an- bragt i forstuen.