Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

17 Pl. XXXII gjengiver tre, saavidt vides, nu forsvundne be- boelseshuse paa to stokverk, ligeledes tilhørende østlandet, men neppe ældre end begyndelsen af det attende hundredaar. Om vi end her kunne se flere indbyrdes forskjelligheder mellem disse huse, træffes dog den gamle svalgang bibeholdt i dem alle, skjønt med ulige anordning og uden anvendelse af den egentlige stav- konstruktion. Huset paa GROVEN i Laardal1 (fig i) har saa- ledes svaler paa to sider; nederst se vi de gamle firkantede støtter med udskjæringer, og øvei*st ligeledes udskaarne vindskier, medens der paa svalen i 2det stokverk over brystværnet viser sig, som noget nyt, de udenfra laante balustre efter forbilleder i renæs- sansestilen. Det sidste sees ogsaa i bygningen paa SORKNES i Solør (fig. 2), hvor dog kun den ene langside har svalgang. I huset fra ELTON (fig. 4) er svalen derimod anbragt paa gavlsiden. Dette hus viser ogsaa den egenhed, at det ialfald i underste stokverk (fig. 3) kun bestaar af et udelt rum. Derhos fortsættes ikke langvæggene som sedvanlig i lige linje helt op, hvorimod begge i 2det stokverk skyde sig noget ud og hvile paa de fremstikkende loftsbj elker (fig. 5 og 6). Denne konstruk- tionsmaade tilhører formentlig kun et begrænset strøg af østlandet, men synes ikke at være gammel her. Den træffes ogsaa i de ældste huse i Aaslo og Kristiania og er hos os maaske ikke ældre end Kristian den fjerdes tid. De fire følgende plader afspeile den overflod af bygninger, som i forrige hundredaar har samlet sig paa enkelte store gaarde i Gudbrandsdal og navnlig i Hedalen eller Ottas dalføre. Her synes flere velstaaende bønder, der tildels nedstammede fra gamle adelsslegter, at have kappes om at opføre saamange og store huse som muligt og tillige at udstyre dem i detaljerne paa en maade, som neppe noget andet sted i landet samtidig finder sin lige. Pl. XXXIII knytter sig til gaarden SANDBU. Fig 7 viser grundplan af de mange større og mindre huse, som lidt efter lidt her have mødtes i spredt orden paa samme tun. Fig. 1 giver en perspektivisk fremstilling af gaardens egentlige beboelseshuse og dens økonomibygninger. Omtrent midt paa pladen sees det egent- lige stuehus (jfr. fig. 7 e), efter gammel skik alene bestemt for vin- teren i modsætning til sommerstuen (fig. 7 r), det første kun paa ét stokverk og hovedsagelig med den gamle inddeling, dog saa- ledes, som denne, efter hvad ovenfor er omtalt, senere blev for- andret paa østlandet, idet man, som det vil sees, fra bislaget kommer lige ind i det store rum uden nogen forstue. Til venstre af vin- terstuen have vi kaarhuset (fig. yd} for gaardens forrige ejer, der- næst en loftsbygning med underrummene b og c, og endelig en fritstaaende bod (jfr. fig. 7 a) med en svalgang af stavverk paa forsiden. I de fremstillede enkeltheder se vi exempler paa den ned- arvede haandfærdighed, som ofte træffes hos vore bønder. Vi kunne her pege først paa vinterstuens nette dørbeslag af jern- blik (fig. 2—4), hvorved som en oplysning maa tilføjes, at der under beslaget er lagt en messingplade, som, naar den blev blankpudset skinnede frem gjennem beslagets aabninger. Endvidere have vi paa kaarstuen vel udførte nette udskjæringer ved vindskiens af- slutning (fig. 5) og i gavltoppen eller spiret (fig. 6). Ornamentiken i disse udskjæringer er, som det vil sees, den samme, som oprin- delig med forbilleder i den udenlandske rennæssansestil ogsaa er ble- ven gjængs paa knivskafter og andre lignende sager. Pl. XXIV gjengiver et hus paa to stokverk fra den anden part af SANDBU og med vel udførte enkeltheder. Her viser fig. i husets forside, fig. 4 bislagets spir og fig. 5 udskjæringen i vind- skiernes nedre ende. Af fig. 2 sees husets gavlside, fig. 3 giver dets grundplan. I denne træffe vi endnu landets gamle grundplan: A er forstuen, B den store stue med peis og C koven eller kleven, men hertil er nu paa den anden side af forstuen ogsaa kommet et nyt rum D med det nyere slags peis. Pl. XXXV. Fig. i viser indkjørselen til gaarden HAA- KENSTAD og de omkring dens tun liggende hovedbygninger, alle paa to stokverk. Til venstre have vi stuehuset (jfr. fig. 4«), i midten porten samt to kornboder (jfr fig. 4 k, l, m, ri), og til højre gjæstehuset (jfr. fig. 4 /). Fig. 2 fremstiller gjæstehusets bislag i større maalestok og fig. 3 en dør med udskaarne forsiringer. Fig- 4 gjengiver i grundplan alle gaardens bygninger. Af disse ere a og b kornboder, c haandkværnehus, d vaskehus, e og g madboder, /melkebod, h vognskur, i vedskjul, k melkebod, l paa to stokverk, for opbevarelse af redskaber og klæder, m vognhus, n paa to stokverk, ligeledes for opbevarelse af klæder og redska- ber, o, paa to stokverk, kornbod og for redskaber, p for opbevarelse af fladbrød, q stabur, r bakstehus, r folkestue, t sommerhus, u vinterstue og kaarbygning, v, paa to stokverk, hestestald, x saue- hus (faarestald), y grisehus, z foderhus i to højder, æ, paa 3 stok- verk, laave og lade, » og aa fjøs, bb hestestald, cc hestestald med hølade over, dd laave med tre højder, ee fjøs, ff brønd, gg varmehus», til opvarmning af drikke for kreaturerne, hh vaskehus, ii tørkehus. Pl. XXVI. Fig. i er en perspektivisk fremstilling af hoved- bygningerne og tunet paa BJØLSTAD. Bygningen til højre inde- holder over kjælderen formodentlig rum til sommerophold og sove- lofter. Fremspringets vindskier med deres udskjæringer sees i større maalestok af fig. 4. Til venstre for den nysnævnte bygning ligger vinterstuen. Fig. 2 er et oprids af dens bislag med tilstødende vægge og sval- gang. Bislagets spir (a) gjengives forstørret i fig. 3, og svalgangens støtter i fig. 5. paa pladen urigtigt angivet: Hviteseid.