Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

19 gende hus paa Groven (se pl. XXXVIII fig. i); ikke usandsynlig- ere disse krøller fremkomne ved en forvanskning af dyrehoveder, saaledes som disse sees baade paa Gokstadskibets teltplanker og fra senere tider baade i visse strøg af Tyskland og Rusland. Noget nyt er det ogsaa maaske, at tagets udspring paa forsiden bæres af helt ned til grunden gaaende stolper, medens det ellers, som vi senere skulle se, er 2det stokverks hjørnestave, der alene gjøre denne tjeneste. De ved hver side af dørene anbragte støtter eller de saakaldte beiteskier (ogsaa kinnunger) ere usedvanlig brede og sterkt udbugede. Dørene have ring, og deres gangjern ere for- sirede paa kanterne med indhamrede siksak og derimellem prikker, ligesom nogle gamle beslag fra Røindal og Rauland i nabopreste- gjeldet Rauland, hvis indskrifter kunne dateres henholdsvis fra ca. 1300 og 1325. Paa den nederste dør sees to tjærekors, hvis hen- sigt, formodentlig har været, ligesom paa Kveste (jfr. s. 7), at fri gaarden for overlast af aasgaardsreien. Paa bagsiden af loftet er der i ydervæggen flere huller, som antages for at være merker af pileskud under et overfald, og ligeledes har hver af loftets tre vægge en glug. Om disse aabninger gaar fortællingen i bygden, at de have tjent som skydehuller eller til iagttagelse af fiender eller røvere, medens deres egentlige hensigt vistnok har været at bringe lys ind i rummet. Væggenes stokke ere, som sedvanlig i ældre tid, lige tykke i hver ende og med fuld runding eller som det heder i bygdens dialekt magatægt d. v. s. magetelgjet. Der- imod viser stokkenes sammenføining en egenhed derved, at der ikke, som ellers baade i nutiden og i gamle huse (se pl. VII fig. 6), er «medfar> eller fordybning i hver overliggende stoks («uppsaata»j underkant, hvorimod den sidstnævnte stok og den underliggende («nesøkkja») støde til hinanden (fig. 4) i en vandret flade (barkjen, veggjemot). Dette kan dog, som antydet, ikke give noget bidrag til loftets alder. Heller ikke er det ovenover den øverste dør udskaarne ornament (fig- 3), skjønt i sig selv gammelt og fra den romanske stils tid, noget sikkert bevis for bygningens ælde, da bladforsiringer med denne karakter og navnlig just i Thelemarken og det derfra sterkt paahvirkede Sætersdal (jfr. pi. X fig. 10) have vedligeholdt sig langt ned i det 17de hundredaar. Et sikkert vidne om loftets høje ælde ere derimod de runer, som sees to steder. Paa det ene sted eller paa en stok tilhøjre for nederste dør findes dog kun to eller tre runestave og disse ere utydelige. Derimod have vi til venstre for den øverste dør paa det med a betegnede sted (fig. 1) en sammenhængende indskrift med ikke mindre end 51 runer. De fleste af disse ere 6 cm. høje, nogle lidt højere, andre lidt mindre og strække sig over stokkens runding med sine øverste ender helt op til fugen mellem denne og den overliggende stok. Runestavene høre naturligvis til det yngre alfa- bet, men have saadanne træk, som hos os efter professorS. Bugges meddelelse sedvanligst træffes i det 13de hundredaar og ialfald neppe kunne være yngre end begyndelsen af det 14de. Indskriften lyder saaledes: Pisar runar ræist uistæin hæil sa en ræist øuk sua ba sa en ræfjar, eller i oversættelse: Disse runer ristede Vestein; held den, som ristede, og ligesaa den, som læser! Loftets alder er saaledes dermed givet som ikke yngre end den angivne tid men muligt ældre, da det ikke er sagt, at indskriften blev paasat strax efter loftets opførelse eller samtidig dermed. Loftet paa søndre STAVE i Aal (pl. KXK1K) fremviser en anselig alder og er dertil bedre bevaret end de øvrige byg- ninger af dette slags, dog hidrører det tynde og karakterløse spir paa gavlen sandsynligvis fra nyere tid. Fig. 1 og 2 vise loftet fra to sider. Heraf fremgaar, at der kun er svalgang paa tre sider, derhos har det mellemliggende rum, som grundplanen (fig. 5) af dette stokverk viser, 2 faste senge (a, b) og et bord (c). Indgangen til dette rum er ogsaa rigere udstyret baade ved de paa stokkene indridsede forsiringer, der synes at have været almindelige paa forskjellige kanter af landet (jfr. pl. VIII fig. 3, 4, 6, XVIII fig. I, XXXVII fig. 2—4, XLI fig. 1) og ved selve dørens nærmeste om- givelser, medens indgangen til underste stokverk er gjennemgaaende simplere. Dertil kan føjes, at der, hvad tegningen ikke viser, i enden af nordre sval er spor af et kloset («kamar»), noget som synes at have været almindeligt for det slags bygninger og træf- fes omtalt paa flere steder i sagaerne (jfr. ogsaa pl. XL fig. 6). Fig. 8 er et profil efter linjen ab i fig. 4. Fig. 6 gjengiver den første af de smaa buer paa forsiden af svalgangen i 2det stokverk (fig. 1), og fig. 7 de tilsvarende buer i fig. 2. Af forsiringer træffes det romanske snoede baand (fig. 3), som vi ogsaa have seet paa en stue i Hardanger (pl. XVIII fig. 1). Derimod kjendes ikke ellers sidestykker til loftets kapitæler og fodstykker eller til de finere indskjæringer, som sees paa sidstnævte dele (fig. 3 og 4), saaledes langagtige fordybninger eller rækker af smaa rundbuer satte med sine konvexe sider mod hinanden, alt udført ved hjelp af en skjølp eller hulmeisel. Der viser sig stor vexling i søileskafternes og buernes former: de første ere snart rene cylindre, snart med ud- bugede sider; vi træffe rundbuer (fig. 3), stikbuer (fig. 4), tredelte rundbuer (fig. 7) og tredelte spidsbuer (fig. 6). Alt peger ligesom beslagene og dørenes ringe, navnlig deres dyrehoveder, hen til middelalderen, men da vi, som anført, ogsaa træffe den spidse bue, hvad der næsten er enestaaende i en verdslig træbygning hos os, maa loftet ialfald være yngre end ca. 1250. Paa den anden side har derimod sagnet vistnok ret, naar det fortæller, at loftet er opsat før den sorte død (1350). Efter samme sagn skulde pesten have bortrevet alle mennesker paa gaarden undtagen en gjente, som opholdt sig et helt aar i loftet, uden at andre folk i bygden vidste noget derom. Men dette kan henregnes til det slags digt- ninger, som sortedøden har fremkaldt ogsaa paa andre kanter af landet. Et i sine hovedformer lignende loft sees paa søndre ROLD- STAD i Gudbrandsdalen (pl. XL og XLI), dog er opgangen til 2det stokverk her ikke paa forsiden men paa den ene langside. Desuden er dette langtfra saa vel bevaret som hint, da det baade viser sig temmelig sammensunket og flere af dets dele ere ned- raadnede, saaledes enkelte smaa buer, spiret, vindskier og sval- gangens hjørnestolper. Alt dette er imidlertid restaureret paa teg- ningen efter forhaandenværende spor, dog kan der vel i saa hen- seende være nogen tvil for spirets og tildels for vindskiernes ved- kommende. I det indre er derimod alt bibeholdt som det er. PI. KL fremstiller bygningen i fig. 1—3 fra forskjellige sider. Fig. 4 er et vertikalt snit gjennem døren i 2det stokverk. Fig. 5 viser grundplanen af nederste rum, og fig. 6 den tilsvarende af det øverste. Hertil kan føjes, at væggene i det undre rum have to simple lysglugger (jfr. fig. 2—5) som pi. XLI fig. 2, og desuden er der nederst ved gulvet paa tre sider spor efter en fortløbende bænk. Hvad øverste stokverk (fig. 6) angaar, fremviser svalgangen i den ene ende en liden afdeling med et kloset ligesom paa Stave, hvortil kommer, at hovedrummet i dette stokverk øverst oppe har et tvertræ eller en tverslinde (fig. 4) og aabentl loft samt to lysglugger (fig. 4 a og b, jfr. fig. 6), hvoraf den ene (a) er ganske simpel (se pi. XLI fig. 2), medens den anden (b) viser en forskjellig form og er forsynet med karm (pi. XLI fig. 3). For- øvrigt fremgaar det af de vedføjede snit, at bygningens vægstokke ere uden «medfar» ligesom i buret paa Vindlaus (pl. XXXVIII fig. 4). Nederst ved gulvet er der, som grundplanen (fig. 6) viser, indhug i væggene som vidner om 3 faste senge ved hver side. Endelig er det en stor sjeldenhed i verdslige bygninger at træfte, som her, tagets enkelte led bevarede. Disse bestaa ved hver side af en langaas, hvorpaa 7 sperrer hvile, og som noget, saavidt vides, enestaaende i verdslige bygninger hos os, ere disse tagled samt den før nævnte tverslinde forsirede paa lignende maade som i stavkirkerne, idet deres kanter have høvlede lister, i hvis fordyb-