Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

ning er strøget sort farve, dog er listernes profil ikke som i de nævnte kirker retvinklet, hvorimod fordybningen er halvrund (pi. XLI fig. 4, jfr. pl. XXXIX fig. 8). PI. XLI gjengiver flere af bygningens enkeltheder i større maalestok. Heraf ere fig. 2—4. allerede omtalt ovenfor. Fig. 1 viser indgangen til 2det stokverk med den traditionelle nedskjæ- ring i dørtærskelen og stokkenes forsiringer (jfr. s. 19); lignende træffes ogsaa ved dørens indside. Endelig sees med større maale- stok i fig. 5 en af svalgangens buer og i fig. 6 en af dens hjørne- stolper. Loftet er utvilsomt det samme, som Hiorthøy omtaler 1781 i sin beskrivelse over Gudbrandsdalen og som han kalder en gammel «munkebolig», hvorved han maaske kun forstaar det samme som landsfolk endnu ofte, nemlig at bygningen skrev sig fra munkenes eller den katholske tid. Han nævner ogsaa en anden af samme slags paa den nærliggende gaard Gryting, dog var denne længere og havde 12 vægfaste senge, men intet andet vindu end et ud- hugget kors i væggen for hver seng. Den blev nedrevet nogle aar før 1781, men besaaes endnu i 1775 af G. Schøning. Efter ham havde bygningen «været 3 stokverk høj, som her tillands, især i de tider, var usedvanligt. Af dem ere de to øverste stokverk nu kun tilovers, men disse staa ogsaa og forraadne. Langs dem ere svaler eller gange, saavel oven som neden, fra hvilke indgangene eller dørene til værelserne, som ere i en lang række efter hinanden. Dørene have været runde oventil samt sirede med et slags ud- gravning I den øverste etage saaes endnu et værelse, hvori stode tre senge tæt hos hinanden paa den ene væg, gjorte af store meget tykke planker men af grovt og plumpt arbeide. Bygningen er 20 temmelig lang, saa at den vel har kunnet rumme et snes lem- mer eller flere. Et slags offentlig stiftelse, et hospital, en syge- stue kan den derfor have været, men besynderligt er, at man derom ej finder den mindste efterretning». Schønings formodning om bygningens bestemmelse kan neppe være rigtig og heller ikke Langes, naar han i sin klosterhistorie udtaler, at begge de nævnte lofter, maa have været offentlig herberger, enten verdslige saa- kaldte salestuer for reisende eller geistlige hospitier. Derimod have vistnok begge været lignende private soverum, der oftere omtales baade i sagaerne og diplomer paa større gaarde rundt omkring i landet. Dog sigtes der vel neppe til den ovennævnte bygning paa Gryting, naar der i et diplom af 1353 handles om et jordsalg, som foregik «i sovestuen (svefnstofa) i søndre gaarden paa Gryting», da ordet stue, naar det tages i den sedvanlige be- tydning, ikke kan bruges om et loft. Efter den arkitektoniske karakter, som viser sig i Roldstad- loftet, kan det neppe være (yngre end 1350 og bør vel snarest henføres til det 13de hundredaar.