Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

21 — Pl. XLII. De to portaler, som her sees, er for tiden, an- bragte i nyere stabure paa vedkommende gaarde. De lofter eller stabure hvortil de oprindelig hørte, er derimod forlængst nedrevne. Ved at betragte dørenes omgivende rammeverk og dets udskjæ- ringer, faa vi bestyrkelse paa en gammel erfaringssætning. Den middelalderske kunst opstaar med og fra kirkerne, og breder sig først senere ud til verdslige bygninger. Særlig i de foreliggende tegninger kan vi saaledes tydelig se, at forbilledet til disse dørom- givelser og navnlig anvendelsen af løvefigurer paa sideposternes top maa være hentet fra ældre stavkirker, medens den for vore verdslige laftbygninger eiendommelige lavhed i døraabningerne fremdeles er bibeholdt. Stilen viser ingen mærker paa gotik, men er gjennemgaaende romansk med en i fig. i, som det synes, særlig normannisk karakter. Alligevel maa disse portaler af hensyn til den anførte afstamning vistnok hidrøre fra tiden efter ca. 1250, medens de derimod neppe kan være yngre end ca. 1350. Hvad alderen angaar, kan der ingen tvil opstaa om, at loftet maa være ældre end reformationen, medens dets opførelsestid ei tør sættes før ca. 1250 men dog neppe senere end ca. 1350. Under alle omstændigheder er bygningen vistnok opført af en af de adels- mænd, der i middelalderen som ovennævnt eiede gaarden. Dette kan ogsaa faa nogen bestyrkelse ved et sagn, der gjengives af Gert Milzow i hans bekjendte i 1679 trykte skrift. Ifølge sagnet skulde nemlig dette loft afvexlende med en loftsbygning paa prestegaarden have været brugt til messe, medens Vossevangens nuværende stenkirke stod under bygning. Denne blev ifølge et i vort diplomatarium (II) trykt brev fra Magnus lagabøter paabegyndt i 1271, og der er efter det ovenfor .anførte ikke noget i loftets karakter, som strider imod, at det kan være ældre end nysnævnte aar. Men sagnets rigtighed betinges af, at den kirke, som menig- heden utvilsomt maa have havt før den nuværende, dengang var forsvundet, og dette lader sig ei paavise. Thi naar Milzow siger, at den forrige kirke blev nedtaget for at give plads for den nuværende, saa hidrører dette fra en misforstaaelse af brevet. Heri takker nemlig kongen menigheden for, ikke at den vilde bygge en stenkirke istedetfor den forrige trækirke, men derimod for, at den vilde opføre en kirke af sten istedetfor af træ. Pl. XXIII. Gaarden FINNE, hvorpaa det her afbildede loft staar, ligger omtrent en fjerdingvei vestenfor Vossevangens kirke. Gaarden eiedes i begyndelsen af det 14de hundredaar, mulig endog noget før, og endnu i det 16de hundredaar af adelsmænd, som tildels ogsaa boede der. Loftet staar med sine gavle i nord og syd, med indgang til øverste stokverk paa den første kant, og har som sedvanlig to stokverk. Det underste (fig. 4) er opført af laft, men har ikke som ellers sammenhængende omgivnings- vægge, hvorimod vi her i lighed med fritstaaende brokar se to ved en smal aabning adskilte rum, begge med lave indgangsdøre og profilerede beteskier (jfr. fig. 10) men uden lysaabninger og derfor bestemte til forraadsrum. Det øverste stokverk, der mod øst og vest har en større udstrækning end det underste, er derfor paa de nævnte sider bygget udover det sidste, saaledes at det hviler paa støtter (fig. 4). Det har en svalgang langs vestsiden (fig. 3, jfr. fig. 1) og paa den modsatte side et smalt rum eller galeri med fire smaa lysglugger mod øst og to noget høiere staaende mod nord (se snittet fig. 1). Imellem dette galeri og svalgangen ligger et mindre rum med lysaabning mod nord og et større med lysglug mod syd, begge uden indbyrdes forbindelse men med hver sin dør til svalgangen, medens det mindre rum, som det vil sees, tillige har dør til det østre galeri. Det kan her tilføies, at den indre tvervæg ifølge anstillet undersøgelse oprindelig maa have staaet paa det sted, som tegningen viser, medens den i virkeligheden nu staar længer mod syd og deler rummet i to omtrent ligestore dele. Foruden den omtalte usedvanlige inddeling af øverste stok- verk, viser dette sig ved sin stavkonstruktion som enestaaende blandt vore verdslige bygninger. Dog er konstruktionen ikke overalt udført paa samme maade, som kjendes fra stavkirkernes vægge. Vi træffe nok saaledes som i disse ogsaa her (se fig. 3) runde stolper overalt i hjørnerne, naar undtages et, hvor standeren dog mulig kan hidrøre fra nyere tid; derimod er væg- genes mellemstøtter mod stavkirkernes skik firkantede. Lige- ledes er plankernes indfalsning (fig. 5) i ydervæggene formet paa samme maade som i stavkirkerne; derimod er konstruktionen i den indre tvervæg forsaavidt noget: anderledes (se fig. 6). Dette i for- bindelse med, at de firkantede støtter har lister (fig. 7) og stav- lægjerne profilering (fig. 9), tyder hen paa en senere tid end de ældre stavkirker, hvad der ogsaa formentlig fremgaar af finheden i dørenes vægsøiler og arkivolter. Bygningens tag er nu, som tegningen (fig. 2) viser, belagt med heller, men disse tilligemed største delen af sperrerne hid- røre fra nyere tid. Dertil kommer, at der paa de levnede gamle sperrer, som undersøgelsen har vist, ikke sees spor af, at de ligesom i stavkirkerne har været forbundne ved overliggende aaser. Op- rindelig var taget saaledes vistnok udelukkende baaret af sperrer, som sedvanlig belagte med horisontale bord og derovenpaa torv. Pl. XLIV. Det gamle loft paa GAVELSTAD havde, som det fortaltes i bygden i 1848, to stokverk, hvoraf det øverste var omgivet af svalgang med udskaarne stolper og blev bort- taget omtrent tre aar før den nævnte tid. Det gjenværende underste stokverk bestaar som sedvanlig af to ligestore rum uden indbyrdes forbindelse og med hver sin lave dør paa bygningens langside. Ved siderne af den ene dør var fæstet to udskaarne stolper (nu i universitetets samling, afbild, i N. Bygn. III pl. XVIII), der senere viste sig at have tilhørt sognets forrige stavkirke. Den anden dør (ogsaa i den nævnte samling) er med sine nærmeste omgivelser gjengivet fig. 1. Heraf og ellers viser det sig, at bygningen har været ualmindelig vel udført med svære, jævnt tykke og fint telgjede stokke, i hvis mellemrum der som ved flere andre lignende bygninger var anvendt uldtøi, her rødt, istedetfor mose. Dertil kommer et meget godt smedarbeide i dørbeslaget, hvis nagler har store flade hoveder (fig. 2) med 8 indhuggede radier, hvis fordybninger er udfyldt med sølv. Hvad endelig alderen angaar, hidrører bygningen vel rimeligst fra det 14de hundredaar. Et end, mærkeligere loft var det, som stod paa SKJELDBRED og blev nedtaget omtrent i 1830. En tegning med beskrivelse deraf blev forfattet i 1751 af senere sorenskriver Resch og fore- fandtes endnu i 1837 i det deichmanske bibliothek i Kristiania, men er senere forsvunden. Heldigvis er begge gjengivne i Urda (I), og skjønt tegningen paa grund af sin lille maalestok ei kan give nogen oplysning om bygningens enkeltheder, er den dog bedre end intet og derfor kopieret i fig. 4—6. Som det heraf vil sees, har dette loft havt 3 stokverk, hvoraf det øverste havde udspring paa 3 sider. Det nederste stokverk bestod af to ulige store mørke rum uden indre forbindelse og med hver sin dør paa lang- siden. Den ene af disse eller den søndre «var en stor og sterk beslagen dør (se fig. 6) med to meget tykke ekestolper [beteskier], en paa hver side». Andet stokverk, hvortil man kom op fra nabo- huset, udgjorde et eneste rum; «for døren var en trælaas og sterkt jernbeslag; inde i værelset var tvende vinduer, et i vest og et i syd (se fig. 4). I vinduerne havde ei været glas, men var lemmer, jernbeslagne, som kunde slaaes op og ned; rundt om var bænker; gulvet og loftet var af meget tykke planker, som hverken var skaarne eller høvlede, men hugne glatte; omkring vinduerne var i bjelkerne udskaarne saadanne sirater, som sees ved døren» (fig. 6). Fra dette stokverk gik der en ydre trappe op til 3dje stokverk, «hvor ved opgangen fandtes en meget stor og sterkt beslagen lem; ellers var der en lang sval, udentil beklædt med bord.» Denne *