Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

90 ning, burde hindre dette. — Livet i Almindelighed, og især Arbejdsmandens, Bondens og Haandværkerens Liv, kræver, at Tiden nyttes vel, og den Stund, som levnes til Ro og Hvile, salder ofte kort og inden for visse Grcendser, derfor maa Husmoderen eller Mad- moderen, som idetmindste ofte har Tiden for sig, gjpre sit til, at den korte Hvile ikke spildes ved en uhyggelig Venten paa Maden. Det tpr vel ogsaa hænde, at den, som ikke faaer det, han flat have at spise, i rette Tid, trøster sig paa anden Maade. Faaer Manden ikke den sunde Spise, som Maven behøver, saa vil han ikke sjeldent, om Lejlighed gives, søge at bøde paa Mangelen ved stadelig Drik. Saa bliver han trættefjcer, fljcelder og smælder, vafler Børnene i Utide og er, som man siger, en ussel Husfader. Men dette er ikke hans Skyld alene. Han spildte sin korte Hviletid med at vente paa Maden, og da den endelig kom, tilfreds- stillede den ikke Blodets og Legemets Krav. Noget maatte han have til Vederlag, men det var hans Skrøbelighed, naar han søgte dette i Drik. Men Konens Mangel paa Omhu og Opmærksomhed var det, som førte ham ud paa den gale Vei og gjorde ham til det, han blev. Der er en Omstændighed ved dette, som man vel bør mærke sig, nemlig at naar man er sulten eller Blodet fattigt paa Næring, da