Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
ved Bunden; men den Omstændighed, at Jernet ved
at ophedes, udvider sig stærkere end Cmaillen, gjsr
det nødvendigt at anvende Forsigtighed ved Ophed-
ningen af saadanne Kar. Skeer nemlig Ophedningen
for hurtigt, vil Emaillen enten løsnes fra Jernet eller
siaae Revner. Disse ere størst, medens Karret er
varmt og tillade saaledes de i Karret værende Vædfler
at trænge ud til Jernet og bevirke Rust. Nytten af
Cmaillen er da ophørt, og Karret „blaaner" som et
andet Jernkar. Som en Npdhjcelp mod den Fortræd,
Revnerne i Emaillen foraarsager, kan man koge Vand
nogle Gange i et saadant Kar. De af Vandet ud-
skilte Kalksalte, saakaldte „Steen", vil da fylde de
smaa Revner i Emaillen, og Karret „blaaner" da
ikke mere.
Kar af Kobber, Messing og Zink bør helst al-
deles undgaaes ved Madlavningen. Fortinnede Kobber-
kar tor kun bruges, saalænge de ere fuldstændigt for-
tinnede indeni; naar Fortinningen paa enkelte Steder
afflides, bør den fornyes.
Kobber- og Messingkar, hvori man vil koge
Mad eller Syltetpi, maae lige fyr Brugen flures
blanke. Fortinnede Kobberkar maae derimod behandles
som fortinnede Jernkar.
Til Rensning af Kobber- eller Messingkar er
den Uskik meget almindelig at bruge saakaldet „Poleer-