Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
103 ved Bunden; men den Omstændighed, at Jernet ved at ophedes, udvider sig stærkere end Cmaillen, gjsr det nødvendigt at anvende Forsigtighed ved Ophed- ningen af saadanne Kar. Skeer nemlig Ophedningen for hurtigt, vil Emaillen enten løsnes fra Jernet eller siaae Revner. Disse ere størst, medens Karret er varmt og tillade saaledes de i Karret værende Vædfler at trænge ud til Jernet og bevirke Rust. Nytten af Cmaillen er da ophørt, og Karret „blaaner" som et andet Jernkar. Som en Npdhjcelp mod den Fortræd, Revnerne i Emaillen foraarsager, kan man koge Vand nogle Gange i et saadant Kar. De af Vandet ud- skilte Kalksalte, saakaldte „Steen", vil da fylde de smaa Revner i Emaillen, og Karret „blaaner" da ikke mere. Kar af Kobber, Messing og Zink bør helst al- deles undgaaes ved Madlavningen. Fortinnede Kobber- kar tor kun bruges, saalænge de ere fuldstændigt for- tinnede indeni; naar Fortinningen paa enkelte Steder afflides, bør den fornyes. Kobber- og Messingkar, hvori man vil koge Mad eller Syltetpi, maae lige fyr Brugen flures blanke. Fortinnede Kobberkar maae derimod behandles som fortinnede Jernkar. Til Rensning af Kobber- eller Messingkar er den Uskik meget almindelig at bruge saakaldet „Poleer-