Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
koges i saadanne Kar, endnu stærkere antage den ube-
hagelige blaalige eller graaagtige Farve, som Gryn-
suppe og Vandgrpd næsten altid antage ved at koges
i Jernkar. Noget lignende finder Sted naar man an-
bringer et Jernlaag over det anvendte Kogekar, som ikke
er as Jern. Jernkar kunne bedst renses ved Skuring
med Afle eller siint Sand; efter Skuringen udflylles
Karret med varmt Vand, og naar dette er hældt bort,
og Karret næsten er tørt, tørres det fuldstændigt med
et tørt Vidstestykke. Enkelte Vanddraaber, som blive
i Berøring meo Karret, bevirke ved Luftens samtidige
Indvirkning let Rust.
Kar af fortinnet Jernblik tyr man ikke skure
efter Brugen, thi herved borttages det tynde Lag af
Tin, som bedcekker Jernet og beskytter det mod at
ruste; ved at henstaae med Vand, hvori er opløst lidt
Soda, udblødes saadanne Kar bedst; efter en paa-
fplgende Udskylling med reent Vand, gjvr man rigtigst
i at aftørre med et Vidstestykke. Førsaavidt som
saadanne Kar af fortinnet Jernblik ofte ere dannede ved
Sammenlodning, f. Ex. af Bunden og Siderne, eller
ved at fpie Tuden til den egentlige Kjedel, da maa erindres,
at saadanne Lodninger smelte let, naar Karret opvarmes
uden iit indeholde Vcedske. EmailleL'ede Jernkar frem-
byde adskillige Fordele for de fortinnede Kar. For-
merne ere i Reglen bedre, nemlig uden skarpe Kanter