Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
50 eller Behandling med kogende Saltvand ligesaagodt som ved hedt Smør eller Fedt. Ved Grydesteg gaaer det saaledes til: Efter at Stegen er vaflet og vel aftørret, men ikke udvandet, smelter man et Stykke Smpr i Stegegryden og lader det staae over Ilden, til det er bleven brnunt; den Varmegrad, som det da har, er den, som er nødvendig, for at Wggehviden i Kjpdet stal lpbe sammen, cg dette gaaer saameget hurtigere, fordi Smpr eller Fedt, naar det opvarmes uden Vand, bliver meget varmere end dette, hvorimod Smpr og Fedt smeltet med Vand ikke bliver synderligt varmere end det kogende Vand. Den hpiere Varme, som Smørret giver, er gavnlig for Stegningen; thi herved lpber ZEggehviden hurtigt sammen og bliver saaledes fast i kort Tid. Stegen lægges altsaa i hedt og brunet Smør, og saa- snart den er bleven bruun, det er, saasuart ZEgge- hviden er løben sammen paa den ene Side, vendes Kjsdet, saa at ogsaa den anden Side saaer en Skorpe af sammenløbet ZEggehvide; man maa passe vel paa, at hele Stegen overalt bliver bruun eller saaer en saadan Skorpe, før man helder Band i Gryden. Passes dette ikke, saa bliver Saucen eller Dyppelsen kraftig, men Stegen kommer mere eller mindre let til at see ud og smage som et Stykke udkogt ofte smagløst Kjpd, istedetfor at see ud og smage som en nærende