Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
53 Urter bruges til Mad, fyrend de have sat Frugt; de fleste komme ikke engang til at blomstre, naar det er Bladene, som skulde benyttes, og naar Kartofler undtages, faae kun de Urter, som man spiser Frug- terne af, Lov til at blomstre og sætte Frugt. Enkelte Kjskkenurter dyrker man saaledes, at de holde sig hvide, f. Ex. Asparges, Silleri; thi lader man dem blive grpnne, saa blive de ikke alene starpe og bittre, men tillige haarde og seize. Andre Urter derimod, hvoraf Bladene spises, og som voxe og ud- folde sig stærkt ved flittig Vanding, have gjerne meget flint Trevleftof i Planten, ere møre og have saa eller flet ingen starpe Dele, uagtet de holde sig grønne heelt igjennem, f. Ex. Spinat, Syrer etc. Urter, som man skal bruge Bladene af, af- fljcerer man, førend de skyde Stilk og sætte Blomst, eller, som man siger, medens de voxe i Hoved; thi lod man dem voxe længer, bleve de bittre, seige og træede. Ved den længere Væxt og store Modning omdan- nes nemlig Stivelsen, som Planten indeholder, saaledes, at den fyrst bliver sliimagtig og sød (da smage Urtene bedre og ere lette at forbøie), men siden, naar Plante- sliim og Sukkeret er opbrugt til Plantens Vcext, blive de visne, seige og Uden god Smag.