Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
Urter bruges til Mad, fyrend de have sat Frugt;
de fleste komme ikke engang til at blomstre, naar
det er Bladene, som skulde benyttes, og naar Kartofler
undtages, faae kun de Urter, som man spiser Frug-
terne af, Lov til at blomstre og sætte Frugt.
Enkelte Kjskkenurter dyrker man saaledes, at de
holde sig hvide, f. Ex. Asparges, Silleri; thi lader
man dem blive grpnne, saa blive de ikke alene starpe
og bittre, men tillige haarde og seize. Andre Urter
derimod, hvoraf Bladene spises, og som voxe og ud-
folde sig stærkt ved flittig Vanding, have gjerne meget
flint Trevleftof i Planten, ere møre og have saa
eller flet ingen starpe Dele, uagtet de holde sig grønne
heelt igjennem, f. Ex. Spinat, Syrer etc.
Urter, som man skal bruge Bladene af, af-
fljcerer man, førend de skyde Stilk og sætte Blomst,
eller, som man siger, medens de voxe i Hoved; thi
lod man dem voxe længer, bleve de bittre, seige og
træede.
Ved den længere Væxt og store Modning omdan-
nes nemlig Stivelsen, som Planten indeholder, saaledes,
at den fyrst bliver sliimagtig og sød (da smage Urtene
bedre og ere lette at forbøie), men siden, naar Plante-
sliim og Sukkeret er opbrugt til Plantens Vcext, blive
de visne, seige og Uden god Smag.