Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
60 Blomkaal i bare Mælk. Den Huusmoder, som vil spare, maa sprge for, at kun de Dele, som mangle, sættes til Maden og ikke dynge det ene nærende Føde- middel ovenpaa det andet eller sætte eensartede sam- men; thi dette vilde kun være at ydste med Mad, Helbred og Penge. Anderledes er det med Roerne og Kaalrabern e, og her kan man ogsaa regne Gnlerpdder og Pa- st in a ker med. Hvideroen og Kaalroen ere fattige paa Fedt, men de indeholde, soruden en Deel Stivelse, flere nærende Stoffer, som ZEggehvide og Planteliim. Men da de ere meget rige paa Vand, maa man spise ftørre Mængder, for at faae den Næring, man trænger til; thi den, som spiser 100 Lod Roer, faaer 90 Lod Vand og ikke mere end 10 Lod faste Dele. Med Gulerødder er det noget bedre, da de i 100 Lod omtrent indeholder 17 Lod faste Dele. Vil man koge Roer, Kaalrabi, Pastinakker eller Gulerødder, maa man byde paa deres Mangel paa Fedt og stærkere Næring ved at tilsætte det, som mangler. Dette kan man til et simpelt Maaltid gjpre ved at tilsætte Meet og Madfedt eller Nyretalg, eller endnu bedre ved at koge dem med Kjsd, hvoraf noget er magert og andet fedt. Næringsdriften har ogsaa ganske rigtigt sundet paa at koge og spise fedt