Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
Blomkaal i bare Mælk. Den Huusmoder, som
vil spare, maa sprge for, at kun de Dele, som mangle,
sættes til Maden og ikke dynge det ene nærende Føde-
middel ovenpaa det andet eller sætte eensartede sam-
men; thi dette vilde kun være at ydste med Mad,
Helbred og Penge.
Anderledes er det med Roerne og Kaalrabern e,
og her kan man ogsaa regne Gnlerpdder og Pa-
st in a ker med. Hvideroen og Kaalroen ere fattige
paa Fedt, men de indeholde, soruden en Deel Stivelse,
flere nærende Stoffer, som ZEggehvide og Planteliim.
Men da de ere meget rige paa Vand, maa man spise
ftørre Mængder, for at faae den Næring, man trænger
til; thi den, som spiser 100 Lod Roer, faaer 90 Lod
Vand og ikke mere end 10 Lod faste Dele. Med
Gulerødder er det noget bedre, da de i 100 Lod
omtrent indeholder 17 Lod faste Dele.
Vil man koge Roer, Kaalrabi, Pastinakker eller
Gulerødder, maa man byde paa deres Mangel paa
Fedt og stærkere Næring ved at tilsætte det, som
mangler. Dette kan man til et simpelt Maaltid
gjpre ved at tilsætte Meet og Madfedt eller Nyretalg,
eller endnu bedre ved at koge dem med Kjsd, hvoraf
noget er magert og andet fedt. Næringsdriften har
ogsaa ganske rigtigt sundet paa at koge og spise fedt