Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
61 Kjsd sammen med Kaalrabi og Svinekjpd eller feed Fist sammen med Gulerødder. Det er alt ovenfor sagt, hvorfor Kartoflerne maae sættes paa med koldt Vand, og det flat siden blive klart, hvorfor man maa gjsre det samme med terre Bælgfrugter. Men Kaal, Roer, nye grønne ZErter, nhe grønne Bpnner (Snittebønner), Spinat og Syre maa derimod sættes paa i Vand, som koger. Vandet holder rigtignok op at koge, naar de kolde Urter og Rpdder komme i det, da de afkjple Vandet, men man maa da blæse til Ilden eller lægge under Gryden, saa at det snart kommer ikog igjen. Med Kogning af disse Grøntsager er det omtrent som med at stege Kjpd, og man har det samme Maal for Die. Man vil nemlig hindre, at Grøntsagerne blive udvandede, da de ligesom Kjpd indeholde Wggehvide, som det kolde Vand vil trække ud af dem og derved kun levne en Trevlehob uden synderlig Kraft og Velsmag, omtrent i samme Tilstand som det saakaldte „Kraftkjpd" efter Suppekogning. Med Kartoflerne er det noget Andet, af dem vil man kun have Stivelsen, som ikke bliver opløst eller forthndet af det kolde Vand, men som stal gjennemtrcenges af det, for at Dampen kan bringe Stivelsen til at svelle ud, naar Vandet er bleven hedt.