Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
Kjsd sammen med Kaalrabi og Svinekjpd eller feed
Fist sammen med Gulerødder.
Det er alt ovenfor sagt, hvorfor Kartoflerne maae
sættes paa med koldt Vand, og det flat siden blive
klart, hvorfor man maa gjsre det samme med terre
Bælgfrugter.
Men Kaal, Roer, nye grønne ZErter, nhe
grønne Bpnner (Snittebønner), Spinat og
Syre maa derimod sættes paa i Vand, som koger.
Vandet holder rigtignok op at koge, naar de kolde
Urter og Rpdder komme i det, da de afkjple Vandet,
men man maa da blæse til Ilden eller lægge under
Gryden, saa at det snart kommer ikog igjen. Med
Kogning af disse Grøntsager er det omtrent som med
at stege Kjpd, og man har det samme Maal for Die.
Man vil nemlig hindre, at Grøntsagerne blive udvandede,
da de ligesom Kjpd indeholde Wggehvide, som det kolde
Vand vil trække ud af dem og derved kun levne en
Trevlehob uden synderlig Kraft og Velsmag, omtrent
i samme Tilstand som det saakaldte „Kraftkjpd" efter
Suppekogning. Med Kartoflerne er det noget Andet,
af dem vil man kun have Stivelsen, som ikke bliver
opløst eller forthndet af det kolde Vand, men som stal
gjennemtrcenges af det, for at Dampen kan bringe
Stivelsen til at svelle ud, naar Vandet er bleven hedt.