Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Men i Kaal, Roer og andre Grpntsager ere der
ogsaa andre Stoffer, som ere væsentlige for Velsmag
og Nceringsvcerd, og disse flulle paa ingen Maade
trækkes Ud i den kogende Vcedske. For at forhindre
en saadan Udvanding, benytter man den LEggehvide,
de indeholde. De Grøntsager eller Urter, som lægges
i Gryden, medens Vandet koger stærkt, blive snart
saa hede Udenpaa, at Wggehviden lpber sammen,
stivner og tilstopper alle de Smaahuller i den ydre
Hinde, som Vandet ellers vilde trænge ind igjennem.
Herved hindres sylgelig det hede Vand eller Vand-
dampen fra at trække Safterne Ud og gjpre Resten
vissent og seigt. Sætter man derfor Kaal og Roer
paa Ilden med koldt Vand, saaer man en flau,
trevlet Ret, som der hverken er Kraft eller Smag i.
Kaal, Roer, Kaalrabi og friske Urter sættes altsaa
paa, naar Gryden spilkoger og ffutte saa at sige
koges i Dampen af deres egen Saft. Da blive de
møre og miste ikke den kraftige Smag. Man feer
dette, naar man s. Ex. koger Kaalrabi. De lægges
i, naar Vandet alt koger (eller, naar man vil have
dem bedre, i hedt Smør, som man lidt efter lidt
spæder med kogende Vand) og brunes i Fedt eller
Smør og brændt Sukker, hvilket Sidste dog kun til-
sættes for at give dem Farve.
■■■■■i