Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
Andre Steder koger man Roer paa samme Maade;
i Norge og hertillands koges Roer, Kaalrabi og Kaal
almindelig i Vand, som er saltet, og stuves siden i
Smsr og Mælk.
Roer og Kaalrabi koges ikke 'sieldent i Hp, det
vil sige, de lægges ned i Gryden i Hp, og man helder
da kun Vand paa Bunden af Gryden saaledes, at
de koge i Dampen af dette. Ved denne Damp kog-
ning flulle de blive mere velsmagende.
Kaal, friske Bsnner og andre Bælgfrugter, som
indeholde Bladgrpnt, bruger man imidlertid ogsaa at
give et raskt Opkog i Vand, som slaaes væk,
før de lægges t det Vand, hvori de koges
færdige. Dette gjsres for at udtrække de flarpe,
bittre, farvede og ildelugtende Stoffer, som findes
deri, og som virke fladeligt især hos svagelige Per-
soner. Friske eller nye Hvideroer smage skarpt
og bittert, man giver dem derfor altid et Opkog;
gamle Roer have ved at ligge længe, mistet den flarpe
Smag, og derfor pleier man ikke at give dem noget
Opkog. Ved dette første Opkog miste Urterne Intet
eller meget Lidet af deres nærende Indhold, de tabe
neppe mere end eet Lod paa hundrede, da det især er
flygtige Olier, som koges ud.
Til de stifle Urter maa ogsaa regnes alle Slags
Lp g. Da disse ligeledes exe meget rige paa flarpe og