Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
63 Andre Steder koger man Roer paa samme Maade; i Norge og hertillands koges Roer, Kaalrabi og Kaal almindelig i Vand, som er saltet, og stuves siden i Smsr og Mælk. Roer og Kaalrabi koges ikke 'sieldent i Hp, det vil sige, de lægges ned i Gryden i Hp, og man helder da kun Vand paa Bunden af Gryden saaledes, at de koge i Dampen af dette. Ved denne Damp kog- ning flulle de blive mere velsmagende. Kaal, friske Bsnner og andre Bælgfrugter, som indeholde Bladgrpnt, bruger man imidlertid ogsaa at give et raskt Opkog i Vand, som slaaes væk, før de lægges t det Vand, hvori de koges færdige. Dette gjsres for at udtrække de flarpe, bittre, farvede og ildelugtende Stoffer, som findes deri, og som virke fladeligt især hos svagelige Per- soner. Friske eller nye Hvideroer smage skarpt og bittert, man giver dem derfor altid et Opkog; gamle Roer have ved at ligge længe, mistet den flarpe Smag, og derfor pleier man ikke at give dem noget Opkog. Ved dette første Opkog miste Urterne Intet eller meget Lidet af deres nærende Indhold, de tabe neppe mere end eet Lod paa hundrede, da det især er flygtige Olier, som koges ud. Til de stifle Urter maa ogsaa regnes alle Slags Lp g. Da disse ligeledes exe meget rige paa flarpe og