Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

36 eller Rulle, ligger i den foregaaende Skives Plan, saa vil Be- vægelsen kunne ske i begge Retninger (afløbende og paaløbende Parter ombyttes), ellers ikke. Fig. 47 b viser et Tilfælde, hvor Bevægelsen kan ske i begge Retninger, medens den i Fig. 47 c kun kan ske i Pilenes Retning. Krafttab vi] altid lides ved Bevægelsens Overføring med Rem over Skiver, navnlig hidrørende fra Friction og Bøi- ningsmodstand. Desforuden vil endnu Luftmodstanden og Remmens Elasticitet foranledige Tab. 1) Frictionen. Axlens Understøtninger ville modtage Trykket (P 4- p) hidrørende fra Remmens Spænding: dette Tryk vil i Almindelighed blive at sammensætte med de øvrige paa Understøtningerne virkende Tryk til en enkelt Resultant, som bevirker Frictionen. Antages Trykket P + p at være det eneste, som virker paa Axlens Understøtninger, vil man finde Frictionen F redu- ceret paa Remmen: F ■= ,< (P + p) ( ' + ") hvor f.t er Frictionscoefficienten. Bøiningsmodstanden. Der foreligger ingen direkte Forsøg herover, hvorfor man maa støtte sig til, hvad der er bekjendt med Hensyn til Touges Modstand mod Bøining. Gaaer et Toug over en Skive, hvor det altsaa paavikles paa den ene Side, afvikles paa den anden, saa vil Bøiningsmod- standen ß, reduceret paa Skivens Omkreds, tilnærmelsesvis kunne skrives ß = 0.54 Q — r r hvor <) er Tougtykkelsen, r Skivens Radius, Q Tougets største Spænding. For at anvende dette paa Remme, erstattes d3 ved Rembreden b X Remtykkelsen t, og Hensyn tages til at der er 2 Skiver, med Radier R og Ri, hvorover Remmen gaaer. Man finder Bøiningsmodstanden B. B = O.M t b P ( ’ + M...................(341 \K Kl/ altsaa for enkelte Remme t =