Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

38 eller (30). Hvis Formel (29) er benyttet og E regnes — 27000, beløber Hastighedstabet sig omtrent til * pCt. Snore. For disse beregnes Spændingerne paa lignende Maade som for Remme. Fig. 48 viser et Gjennemsnit af en Snorskives Rand. Snoren a ligger an mod Siderne af den skarpe Fordybning. Snore kunne samles derved, at Enderne splidses eller at den ene Ende for- synes med et Øie af Metal, det andet med en Krog, hvilken da hages ind i Øiet. Naar en Snor skal krydses for at forplante Bevæ- gelsen saaledes, at den bevægede Axel faaer modsat Omdrei- ningsretning af den, der findes hos den drivende Axel, saa maa Skiverne ikke lægges ganske i samme Plan, men deres Midt- planer maa danne en lille Vinkel med hinanden, netop stor nok til at Snorens Parter kunne slippe forbi hinanden uden at berøres. Snore anvendes kun ti] at overføre lette Bevægelser, hvor en ringe Snordiameter er tilstrækkelig, thi bliver Diametren stor, vil Modstanden mod Bøining ogsaa blive stor. Krafttabet ved Snorløb beregnes ligesom for Remme, der fremkommer dels et forøget Tryk paa Tapperne hidrørende fra Snorens Spænding, dels en Bøiningsmodstand, der beregnes efter (34), kun at man for b . t sætter