Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

39 det er alene disses Modstand man gjør Regning paa, medens Hampekjernerne lades ganske ude af Betragtning. Spændingen i Materialet fremkommer dels paa Grund af Kræfterne P og p i de fri Parter, dels paa Grund af Bøiningen, idet Touget vikles om Skiverne. Den stærkeste Fiberpaavirk- ning fremkommer, hvor P virker sammen med Bøiningen, altsaa der, hvor den stærkest spændte Part vikles af og paa Skiverne. Disse Punkters Paavirkning bliver følgelig at lægge til Grund for Beregningen. Kaldes Skivens Radius R og den Spænding, der hidrører fra Bøiningen, k, saa er Momentet: S a - EI = k 1 eller R i å . _ EJ 2R Er nu Trækket i den frie Part P, den største Spænding, man vil byde Materialet pr. □" = r, saa maa, idet a er Tougets nyttige Areal: Z + k = r a eller = r___________________(38) a 2 li Ved Formel (38) kunne P og R afpasses efter hinanden; man seer, at naar P gjøres stor, saa bliver ogsaa stor, o For Jerntraad sættes r = 26000 ft, idet Elasticitets- grændsen naaes ved 40000 'ZT. E = 27000000. 1 tages oftest mellem 5500- 10000 få) a hverved faaes: R = 690 - 960 t) og regnes d — 8 å, bliver ‘ R = 86 — 120, d hvilket stemmer godt med de i Praxis brugelige Dimensioner. For Messingtraad maa Spændingen r tages meget mindre end for Jerntraad, men da tillige E er mindre for Messingtraad