Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

40 end for Jerntraad, saa vil man desuagtet omtrent kunne benytte P I? samme Værdier af — og —, som de, der findes for Jerntraad. a o Staaltraad har samme E som Jerntraad, men r kan tages betydelig større, indtil 3000077, saa at man med samme — kan å p tage — omtrent 5000 ST større end for Jerntraad. a Skiverne gjøres afjern eller Træ og paa Omkredsen for- synes de med en Ture, hvori Touget kan liggej denne Fure maa være bred udadtil, for at Touget ikke let skal kunne kaste sig af; og ved Remskiver maa den udfores med et blødt Under- lag, saasom Iræ, Gutta-Percha eller Læder, hvorpaa Touget kan ligge, lig. 50 viser Snit gjennem Krandsen paa en Jern- skive med indlagte Træstykker. Periferihastigheden af Skiverne tages stor, 60—100 Fod. pr. Secund. Afstanden mellem Skiverne maa ikke være for lille, da det saa bliver vanskeligt at holde Tougets Spænding til- strækkelig constant, 64—1007 er den mindste Afstand, der kan tillades, 300' er sædvanligvis den største, der bruges; skal Kraften forplantes paa endnu større Afstande, anbringes en Række Iraadtouge efter hinanden, over Skiver, ined en ind- byrdes Afstand af 300'. Kræfterne i Touget P og p beregnes ligesom for Remme, idet m = 0.25 — 0.28. 1 ap f rik ti o n en regnes paa sædvanlig Maade; den bliver lille, da Skivernes Radier ere store. Modstanden mod Bøining haves ingen Data for. Den har imidlertid ikke stor Betydning, da Elasticitetsgrændsen ikke overskrides, og altsaa den Arbeidsmængde, som forbruges under Bøjningen, udvikles paany, naar Touget retter sig igjen. De frie Parters Form er nærmest en flad Kjædelinie, der med stor Tilnærmelse kan betragtes som en Parabel; man vil da let af den techniske Mekanik kunne beregne Indtænk- ningen (se Kjædens Beregning Pag. 43). Som oftest beløber Indsænkningen sig til 3l0 å af Længden for den svagest spændte__Part; som Følge deraf fordres der høie Opstillinger,