Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

41 iiaar Skivernes Afstand bliver stor. Oftest gjøres den nederste Part svagest spændt, men man sparer nogen Høide ved at bruge den omvendte Orden. Undertiden anbringes Bæreruller under den svagest spændte Part. Skal Toogledningens Retning ikke holdes uforandret paa hele Længden, saa anbringes 2 Skiver der hvor Retningsforan- dringen skal ske, saaledes at den enes Plan falder i den tid- ligere Retning, den andens i den ny Retning, og disse Skivers Axler forbindes ved coniske Iljul. d) Kjæder. Skal Bevægelsen overføres ved en Kjæde uden Ende over et Par Skiver, saa er Friktionen ikke tilstrække- lig til at forhindre Glidning paa Skiverne, men man maa forsyne deres Omkredse med Tænder eller Knaster, hvori Kjædeleddene kunne gribe ind. Formen af Kjædernes Led er meget forskjellig. «) Simple Kjæder med ovale Led af Rundjern, af samme Slags som de, der benyttes ved Løftning af Byrder, bruges kun til at overføre lettere Bevægelser. Indretningen af disse Kjæder og deres Skiver skal omtales under Tridseværker. $ Vaucansons Kjæde (Fig. 51) kruges kun til meget lette Bevægelser, da den ifølge Leddenes Form er svag, thi Enderne af Rundjernet ere, som Figuren viser, ikke sveisede til, men simpelt ombøiede. Skiverne have Tænder, der gribe ind mellem de lige Stykker a af Leddene. f) Galles Kjæde (Fig. 52) tjener til at forplante store Kræfter, men helst med moderat Hastighed. Leddene bestaa af Skinner at fladt Jern, saaledes at hvert Led indeholder mindst 2, ofte flere, indtil 8 Skinner. Leddene ere indbyrdes forbundne ved Bolte, mod hvilke Tænderne paa Skivernes Omkredse gribe, saaledes som det let vil f'orstaaes af Figuren. Dimensionerne af en saadan Kjæde vil man let kunne beregne, naar Kraften, som virker deri, er bekjendt. Materialets Spænding pr. Q" kan sættes = 10000 2T. Krafttabet ved Bevægelsens Overførelse med Kjæde hid- rører dels fra Tapfriktionen, der beregnes paa sædvanlig Maade, og dels fra Friktionen ved Leddenes Bevægelse i Forhold til hinanden. Denne sidste Friktion kan beregnes paa samme Maade for alle zirter af Kjæder. Er P Trækket i den ene Part af Kjæden, p Leddets eller Boltens Radius, hvorom