Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

42 Drehlingen foregaaer, saint p. Friktionscoefficienten, og inan tænker sig, at Skiven dreier sig en Vinkel «, der netop er saa stor, at et Led opvikles, saa vil dette Led i Forhold til det paafølgende være dreiet en \ inkel «, hvorved der er consu- ineret en Arbeidsmængde = ,u p «■ P. Hvis nu Skiven gjør il Omdreininger pr. Minut, vil der at den betragtede lait af . . r j 2 rt n Kjæden i denne Tid være opviklet et yintal Led =------------og , . , • j j u . 2 » p n P dertil vil følgelig være medgaaet Arbejdsmængden ---- I samme Tid vil et ligesaa stort Kjædestykke være af- viklet; kaldes denne Parts Spænding p, vil dertil medgaa Ar- beidsmængden 2 ti o n p u . ----— . For at udvikle disse Arbejdsmængder maa der udøves et stærkere Træk i Kjæden, end det, som vilde behøves, naar der ingen Friktion var ved Boltene. Denne Forøgelse i Træk, F, kaldes Bøiningsmodstanden reduceret paa Kjæden; den bliver: F = A* P (P + p) ______________(39) R gjældende for Bøiningsmodstaoden ved den ene Skive og et lignende Udtryk faaes for den anden Skives Vedkommende. Nu skal særskilt betragtes 2 Tilfælde. 1) Den ene Skive lodret over den anden. Trækket i Kjæden er lodret, Spændingerne i Partierne ved den nedre Skive ere saameget mindre end ved den øvre, som Vægten af de frie Kjædestykker udgjør. 2) Skivernes Axer i samme vandrette Pian. Ski- verne ere oftest af samme Diameter. Værdierne P og p blive da fælles for begge Skiver, og den hele Bøiningsmodstand er = 2 F, hvor F beregnes efter (39). De frie Parters Form vil blive flade Kjædelinier, der tilnærmelsesvis kunne betragtes som Parabler; hvorefter Rela- tionen mellem Indsænkningen og Spændingen let bestemmes. Betragtes den slappe Part a c b (Fig. 53) med Spænding p, Indsænkning h og drages Tangenten a f til Punktet a, saa faaes e f == 2 h. Tangenten til b vil paa samme Maade blive b f.