Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

52 Cycloidebuens Længde sa = 4 ri — cos -% j og Frictionen reduc. paa Delecirklen F2 = fi n P . Formlerne vise, at Indgribningsfrictionen er størst ved de udvendige Indgribninger, men holder man sig indenfor de sæd- vanlige Grændser, saa bliver den ikke stor. Sæt f. Ex, N = 60, n = 15, f-i = 0.15, saa erholdes efter (45) F = - P Ä = 0-04 P- Tages n mindre, medens — holdes constant, bliver Fric- tionen større, f. Ex. N = 40, n = 10, giver F = P 77 4%°o = O.(i6 P. Skruen uden Ende er Navnet paa en eiendommelig fand- indgribning, nemlig en Skrue, hvis Gænger indgribe i Tænderne paa et Tandhjul. Fig. 58 viser denne Forbindelse. Skruens og Tandhjulets Axer staa lodrette paa hinanden, men ligge ikke i samme Plan; Forholdet mellem Omdreiningshastighederne er netop udtrykt ved samme Tal som Antallet af Tænder i Hjulet, idet Skruen maa dreies en hel Gang rundt for at Tandhjulet kan rykke 1 Tand frem. Saaledes som Mekanismen er fremstillet paa Figuren er det Skruen, der driver Tandhjulet; Tandtrykket kan da let findes, naar man kjender Modstandens Størrelse, og derefter kan Tand- tykkelsen og Stilen let bestemmes ved de sædvanlige Formler. Skruegangshøiden bliver lig Stilen. Tændernes Form, saaledes som den viser sig ved et Plansnit gjennem Skruens Axe, lodret paa Hjulets Axe, er som paa et Drev indgribende i en Tandstang, medens Snittet gjennem Gængerne svarer til Tandstangens Tænder. Herved er Skruens Form fuldstændigt bestemt, Hjulets Tænder gives en Høide = 4 b, de bør stilles skraat efter Skruens Stigningsvinkel, og iøvrigt begrændses af særegne vindskjæve Flader. Denne Form af Tænder kan kun fremstilles nøiagtigt ved at skjæres med en Fræse af samme Form om Skruen, men med skjærende Egge paa Gængerne. Frictionen er saa betydelig ved Skruen uden Ende, at / I