Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

72 J |1/1 n Q (.Ik M V 4- I n (' Q — - = Ml n Q Q, r g r g ø: det Samme, som naar Masserne ikke vare med. Men er P Z> Q erholdes for | Omdreining: 1 2 \ z- Q x 3 2 J n () Q4-m M ?_2_ 1 + i (ti M — - — I in ti q Q1= 2 (tiM — \ r g/ V r g / r g Denne Værdi kan blive stor, naar v og M ere store. løvrigt bemærkes, at naar Banen I K er vertical, saa virker Massernes Vægt i samme Retning som Q under Krumtappens Opgang, derimod i modsat Retning under dens Nedgang. Det er ofte en Opgave under Constructionen af Anlæg, hvor dette Slags Forbindelser forekomme, at afpasse Massernes Vægt paa den Maade, at der bliver lige Modstand under Krumtappens Bevægelse under Opgang og Nedgang. b) Friction s in odstanden ved Krumtapaxlens Un- derstøtninger beregnes som enhver anden Tapfriction, naar først Trykket er bekjendt. Dette Tryk afhænger imidlertid af mange forskjellige Forhold, nemlig c) Vægten af Axlen og alt hvad derpaa er anbragt. d) Tryk hidrørende fra Tandhjulsindgribninger, Remme og lignende, hvis saadanne forefindes. e) Centrifugalkraften, der virker paa Krumtappen. Det derfra hidrørende Tryk vil selvfølgelig være constant i Størrelse, men dets Retning vil variere med Krumtappens Stilling. f) Composanten A L af Trykket paa Vortetappen. Dette Tryk vil variere med « baade i Størrelse og Retning. Af disse forskjellige Tryk maa man i foreliggende Tilfælde danne Resultanten for forskjellige Stillinger af Krumtappen, be- stemme en Middelværdi P deraf, og saa regne Arbeidstabet ved Axelfrictionen — . 2 r P for hver Omdreining. 9) Balancer (Svingbomme). Balancer ere sædvanligt ligearmede, som de der anvendes ved Dampmaskiner. Er Krumtappens Længde = A, saa sættes sædvanligt Længden mellem Tapperne i dens Ender = 6 A, hver Arm altsaa = 3 A. Betegnes Trykket, der virker paa Enden, ved P, samt Bommens Høide paa Midten, naar den er