Kortfattet Chemi

184 til en fast Masse, hvilket sker i Former, svarende til Sukkertoppene. Udkrystallisationen foretages under Om- røring, saa at man faaer smaa Krystaller, og Saften tappes fra igjennem en Aabning ved Spidsen af Formen, hvorefter Sukkeret udvaskes (dækkes) med en ren, mættet Sukkeropløsning. Ved langsom Afkjøling og ved 50 å 60° faas stort krystalliseret Sukker (Kandis), der ofte farves med et Lakritsudtræk. Rørsukker er hvidt og krystallinskt, men bliver ved Ophedning til (160°) amorft og glasagtigt (Bygsukker) og kan igjen ved længere Tids Henliggen i fugtig Luft gaa over til krystallinskt Sukker. Ved stærkere Ophed- ning brankes det og- danner, idet der afgives Vand, det saakaldte Caramel, der har en bitter Smag. Rørsukker er let opløseligt i Vand, ved almindelig Temperatur i x/3, ved Kogning i selv den mindste Mængde. Det er lige- ledes opløseligt i fortyndet Vinaand, men derimod uop- løseligt i concentreret Vinaand og i Æther. Ved Ryst- ning med Kalkmælk danner Rørsukker en Forbindelse, Sukkerkalk, Kalksaccharat, der fældes af Vinaand. Det farves ikke af Natron og reducerer ikke Fehlings Vædske — Forskjel fra Druesukker. — Derimod farves det brunt eller sort af concentreret Svovlsyre. Ved Kogning med fortyndet Svovlsyre eller Saltsyre omdannes det til en Blanding af Dextrose og Lævulose. Det drejer det pola- riserede Lys til højre. Ved Iltning med Salpetersyre danner det Oxalsyre. Mælkesukker, C12H22 O11. H2O, forekommer i Mælk. Det vindes af Komælk, som indeholder omkring 4 °/0, ved at udfælde Ostestoffet med Løbe og inddampe den fraskilte Valle til Krystallisation. Mælkesukker op- træder i hvide, haarde Krystaller, der kun smage svagt søde og som langsomt opløses i 7 Dele Vand, kun i ringe Grad i fortyndet Vinaand og slet ikke i stærk Vinaand. Det reducerer den FeMmgske Vædske.