Folkebad
For Landsbygden

95 at passe Badstuovnen slig, at den forønskede Temperatur naaes og holdes vedlige. At give nøiagtige Regler herfor er ikke muligt, da Fremgangsmaaden afhænger saa meget af, hvilken Ovnstype man har, og hvordan Ovnen lunge- rer. Desuden kommer del meget an paa, hvor tæl og lunt Badehuset er, og hvor stort Baderummet er i Forhold til Ovnens Varmeevne. Hvad endelig angaar Fugtighedsgraden og dens For- hold til Varmen i Badet, saa henvises til, hvad derom er udtalt Side 30—32. Vi skal gjenkalde i Erindringen de vigtigste Punkter: Luften kan ved en vis Varmegrad kun optage en be- stemt Mængde Fugtighed — jo varmere Luften er, desto mere Fugtighed kan den optage, tørend den biir mættet. .lo fugtigere Luften i Badet er, desto mindre Varme taaler Mennesket, og er Luften mættet eller næsten mæt- tet med Fugtighed, laales ikke længe stort varmere Luft end Menneskets Blodvarme 37 thi den store Fugtighed forhindrer Fordampningen og Udstraalingen og derved Mennesket i at regulere sin egen Varme. Del ideale vilde være, om man kunde have et Appa- rat, hvorpaa man kunde aflæse Fugtighedsgraden, ligesom man aflæser Temperaturen paa Thermometeret Det vilde imidlertid ved mindre Anlæg blive for indviklet for Betje- ningen at kontrollere saadanne Apparater, hvorfor man faar nøie sig med sine Sandser som Maaleapparater. Har man paa Thermometeret aflæst, at man har naael den tilsigtede Varme af ca 40°, saa skvættes Vand paa Varmekilden (hvis man da ikke har dampende Vandbækken eller Damp- ledning) indtil Luften kjendes behagelig varm og fugtig at indaande, og som Regel vil hertil 2 å 3 Øser Vand være tilstrækkeligt. Delte maa man saa senere se at holde vedlige, dels ved af og til at fyre i nogle Pinder Ved og dels ved at skvælte en Øse Vand paa nu og da. Har man Ovn med indemuret Stenrøs og Spjæld, saa er forskjellige Ting at iagttage. Først og fremst maa Ilden i Ovnen være godt udbrændt og alle (Høder sluknede og fjernede, førend man kan lukke Spjældet, ellers vil der