Folkebad
For Landsbygden

96 strømme giftig Kulos ind i Badet. Da dette tager lang Tid, saa Stenrøsen atter begynder at miste sin Varme, førend Gløderne er sluknede, maa man gjerne ved en Skuffel og Bøtte fjerne de sidste Rester af Gløder. Dette er dog et noksaa brydsomt Arbeide. Man har ogsaa forsøgt at fjerne Kulosen som dannes ved egne Ventiler og Ledninger op gjennem Ovnen. Skal saadanne Ventiler være virksomme, gaar dog den derved foraarsagede Træk udover Varmen. Der kræves noksaa megen Paapasselighed fra Betje- ningens Side for fuldstændigt at undgaa Kulos ved brugen af disse Murovne med Spjæld, og at ikke dette altid lyk- kes, viser den Hovedpine, som af og til faaes i Badstuer med de gamle Stenovne Har man imidlertid faaet Stenrøsen godt ophedet og Gløderne fjernet, saa lukkes den store Dampluge mod Baderummet op. Der slaaes en Øse varmt Vand paa Sten- røsen. Den derved udviklede Damp lader man gaa op gjennem Skorstenen, for al den skal rive med sig en Del af Soden og Støvet paa Stenrøsen og føre det ud. Derpaa lukkes Spjældet, og den lille Dampluge aabnes. Man la- der nu Varmen fra Stenrøsen trække sig ud i Baderum- met, indtil Thermometeret der viser henved 30°. Derpaa slaar man med enkelte Mellemrum nogle Øser Vand paa Stenrøsen. Varmen stiger da hurtigt op til 40° og mere. Man bør ikke skvætte Vand paa Stenrøsen, førend Luften i Badstuen er godt opvarmet; thi ellers vil den dannede Fugtighed i den kjølige Luft udskilles og slaa sig ned paa Vægge og Gulv. Er det en rigtig kold Vinterdag, bør man gjerne opvarme Badstuen lidt før den egentlige, Fyring ved at ilde lidt i Ovnen tidlig om Morgenen eller Aftenen forud. Dette sidste undgaaes, hvis man har en tidsmæssig jernovn, fordi denne afgiver varmen hurtigere og mere direkte. B. Brændsel. Del almindelige Fyringsmiddel i Badstuovnene har al- tid været Ved, og det bør vel ogsaa foreløbigt være det,