Folkebad
For Landsbygden

97 selv om der benyttes Jernovn. Der er naturligvis i og for sig intet til Hinder for at benytte Brændtorv, Kul eller Cokes, naar man blot har Rist i Ovnens Bund og forøv- rigt indrettet med disse Slags Brændsel for Øie — ja dette vilde sogar have den Fordel, at det blev billigere. Og muligens man i Fremtiden fæster sig ved en Ovnstype for Badstuerne, som væsentlig egner sig for Fyring med Kul. Et Hensyn kan kanske her ogsaa komme til at blive be- stemmende, nemlig Nødvendigheden af at spare Skogene, hvis Badstuerne biir saa almindelige, som man kunde ønsket1. Men foreløbig ialfald bør man vel i Almindelighed benytte Ved som det rensligsle og behageligste, hvis der er nogen- lunde letvindt Anledning til at faa lal derpaa. Brændselet spiller en stor Rolle for en økonomisk Drift af Badet, da det er en af de væsentligste Udgifter. Vedpriserne er meget forskjellige i de forskjellige Egne af Landet. Exempelvis kan nævnes, at Birkeved opgives at koste ved Rindalens Badslue 9 Kr. pr Favn tilkjørt, ved Aurlandsvangens Badstue i Sogn 17 å 18 Kr. pr Maal til- bragt, og ved Aals Badstue 12 Kr. pr Favn. Ved Rindalens Badstue (Murovn) opgives en Fyring at koste Kr. 1,80 om Vinteren og Kr. 0,60 om Sommeren. Ved Aurlandsvangens Badstue kostede en Fyring med Murovn Kr. 1,50 og med Jernovnen koster den i det høie- ste Kr. 0,50. Ved Aals Badstue (Jernovn) koster Fyringen ca, 1 Kr.2 Ved Sogndals Badstue (Jernovn) opgives Gjennemsnit af 35 Fyringer å5 Timer al have kostet 40 Øre pr. Fyring eller 8 øre pr. Time (heri ogsaa medregnet «Kjæmpen»). Paa Grundlag a£ disse og liere Exempler kan man uden at lage meget Feil i Gjennemsnit beregne Udgifterne ved Opfyringen af en Badstue med Murovn til ca. 1,25 å 1 I Middelalderen, da Badstuerne florerede paa det bedste, blev Skogene ruineret for at skaffe Brænde paa en Maade, som blev ganske følelig. 2 Distriktslæge Rømcke opgiver i Tidsskrift for Den Norske Lægefor- ening Nr. 8 (1903) Kr. 1,60. 7 — Folkebad for Landsbygden.