Folkebad
For Landsbygden

98 1,50 Kr. og en Badstue med Jernovn til 0,50—0,75 (alt for 5 Timer). Det er paa sine Steder en ikke liden Udgift at faa Ve- den kløvet, hvorfor det er en Fordel, at Ovnen tillader Fyring med hele Skier. C. Billetternes Pris bestemmes som Regel af Udgifterne og det antagelige Antal Badende, disse kan fordeles paa. F. Ex. sættes Udgifterne pr. Badedag til 1 Kr. for Be- tjening, 1 Kr. for Brænde og 1 Kr. for Sæbe, Lys, Haand- klæde og Vedligehold, saa dækkes disse Udgifter ved 30 Badende å 10 Øre eller ved 20 Badende å 15 Øre. Det har erfaringsmæssigt vist sig, at man ved de hidtil drevne Bygdebadstuer har havt en Gjennemsnitssøgning af 20— 40 Badende pr. Gang Badet er aabent. Exempelvis skal nævnes, at Søgningen i Aals Badstue var i 1902 — 1100 Bad, i 1903 — 1300 Bad; 6 Mudr, af 1904 — 900 Bad og 5 Mndr. af 1905 — 714 Bad (Badet aabent 1 Gang pr. Uge) I Sogndals Badstue toges første Driftsaar ca. 2000 Bad (aabent 1 å 2 Gange pr Uge). I Fyrisdals Badstue loges i 1901 — 968 Bad; i 1902 — 27 Bad pr. Badedag. 1 Bindalens Badstue toges i 1901 — 900 Bad; i 1902 — 634 Bad.1 Skal man foruden de ovennævnte Udgifter ogsaa be- regne noget til Forrentning af Byggesummen, maa Billet- prisen muligens forhøies endnu mere. Imidlertid maa man vogte sig for at sætte Billetprisen høiere end strængt nødvendigt; thi det er dog mod Badets Aand som Folkebad at udelukke de mindst bemidlede, de som kanske trænger Badet mest. Det er i saa Henseende langt mere at eftertragte at servere 40 Bad å 10 Øre end 20 Bad å 20 Øre. Naar blot Forstaaelsen af Badningens store Nytte og Behagelighed vokser, og Søgningen derefter biir, som den 1 Se forøvrigt Distriktslæge Rømckes Meddelelse i Tidskrift for Den Norske Lægeforening Nr. 8 1903.