Folkebad
For Landsbygden

117 mørtel, hvori den kan lægges, saaledes at den overalt ligger støl og saaledes, al der ikke biir Hulrum indånder Pladen. Indvendig fores Ovnens Langsider med Beklædning af ildfast Sten til midt op paa Siden, og Bagpladen med ildfast Sten op under Skraapladen (æ). Ovnsfoden bør til enhver Tid være tæl og fri for Sprækker, saa Luften ikke kan trænge ind til Ildstedet. Askefaldsaabningens Sidevægge og Gulv spækkes tæt i Fugerne med ildfast Ler. Naar Ovnsdelene sammensættes, klines Fugerne eller Sporene med ildfast Ler aldeles som ved en almindelig Jernovn. Røgrørbøicn fæstes ved Skruer til Ovnens Bag- stykke, og det lange Ribberøgrør skrues derefter fast li I Bøien, idet man herunder understøtter del godt med Træstykker under den forreste fri Ende, saa at det ikke ved sin Tyngde fremkalder nogen Itubrækning paa Flenserne eller Ovnens Bagstykke. Endelig fastskrues paa Ribbe- rørels frie Ende den Rørbøi, som leder ind til Piben, og som derefter ommures tæt. Pudsen omkring det i Piben ind- Fig. 22. stikkende Kør gjøres skraa, hvilket bringer den Fordel, al Pudsen ikke saa let sprækker; se Fig. 22. Over Fyrdøren fortsættes Væggen som Murværk helt op. Ovnen er egentlig konstrueret for Fyring med Ved, men kan ogsaa paa de Steder, hvor del ønskes, indrettes til Fyring med Torv eller Kul, idet man isaafald blot an- vender andre Rister, skikkede for dette specielle Øiemed. Vandforsyning. Ved Valget af Plads for en Badstue bør der altid lages Hensyn til, om der paa Siedet kan skalles Vand med en vis Trykhøide ind til Badstuen. Vandspejlet i den Brønd, det Bassin eller den Cisterne, hvorfra Vandet skal tages, bør om muligt ligge mindst 5 Meter høiere end loftsbjælkerne i Badstuen. •Jo renere og bedre Vand man kan skalle, desto bedre