Folkebad
For Landsbygden

vil det være for Badstuens Apparater, og desto behageligere vil det være for de Badende. Findes der allerede fra før af Vandledning paa Stedet, hvorfra man kan faa udgrenet en Rørledning, maa man undersøge, om Trykket er stort nok til med Lethed at drive Vandet op i en Høide, som foran nævnt, samtidig som man maa skaffe sig Rede paa, om Vandlednin- gen er stor nok til at give det nødvendige Vand til Badet. Er der ingen Anledning til at faa Trykvand til Bad- stuen, biir man henvist til at grave sig en Brønd, hvorfra Vandet maa pumpes op til Beholderne paa Loftet. .Jo nærmere Brønden kan ligge Badstuen, desto bedre; (ler medgaar da mindre Rør, og Pumpningen af Vandet kræver mindre Kraft. Endelig kan det vel ogsaa hænde, al man kan faa lagt Vandindtaget noget høiere end Badstuen, men dog ikke tilstrækkelig til, at Vandtrykket kan drive Vandel op i Beholderne. Isaafald maa man ogsaa bruge Pumpe: men Pumpningen vil da falde lettere. Er man henvist til at pumpe Vandet op i Beholderne paa Loftel, anbefales detal bruge en god Vingepumpe for \l/^‘ Rør. Pumpen kan placeres i Venteværelset, og Sugeledning lægges h<i Brønden gjennem Grundmuren og ind under Venteværelsets Gulv til det Punkt, hvor Pumpen placeres. Fra Pumpen føres en l1/*" Stigeledning op tii Loftet og hen til Karret. I alle Tilfælde bør man sørge for, at der ikke kommer Forurensninger til Vandindlaget ved I ilsig eller paa anden Maade. Vandbeholdere. Paa Loftet anbringes to Kar, el for koldt — (i) og el for varmt Vand (/?)• Hvert Kar bør rumme ca. 1200 Liter (se Planchen over Badstuen). Karrene arbeides af 272" gode Granplanker og sammen- holdes ved Jernbaand af 2" X 8/i«" Jern. Baandene maa mønjemales godt. Varmtvandskarret forsynes med Laag. Langel gjøies i lo Dele, hvoraf den ene Del, som udgjør 7» ol del hele Laag, fæstes til Karret. Den anden — og største Del er løs og forsynet paa Undersiden med lo Labanker, som foi-