Folkebad
For Landsbygden

5 Maden med Brændselet, og Lunger og Muskler med For- brændingsstedet. Fordøielsen af Maden paabegyndes i Mundhulen, ved Tygningen og Indvirkning af Spyttet, og fortsættes i Mave- sækken og Tarmkanalen, hvor de for os nyttige Bestand- dele af Næringen udludes, opløses og delvis forandres. Herfra føres Næringssafterne over i Blodet. Med dette bringes de ud i de fine Karforgreninger i Lungerne, hvor de kommer i Forbindelse med den i disse indaandede Luft, fra hvilken de optager Surstoffet, medens der afgives Kulsyre og Vanddamp, som udaandes. Denne Oxydations- eller Forbrændingsproces paaskyndes og biir livligere ved stærk Ind- og Udaanding, ved Be- vægelse og ved en hurtig Indvirkning af koldt Vand paa Legemet. Enhver vil kjende til, hvordan man trækker Pusten rigtig dybt efter en kold Vandstraale, og dette bevirker altsaa igjen en livligere Forbrænding (Oxydation), d. v. s. (ler dannes mere Varme. I Musklerne foregaaf ogsaa Om- sætninger, hvorved Blodets Næringssafter omsættes dels til Bevægelse og dels til Varme. Den overskydende Varme afgives igjen for en Del gjennem Lungerne ved al opvarme Udaandingsluften, men for den allerstørste Del gjennem Huden ved Fordampning og ved Ledning og Straaling. Del er dette Varmetab gjennem Huden, som er det vigtigste for Varmereguleringen, idet de andre to Faktorer, Varmedannelsen og Varmeafgivelsen gjennem Lungerne, er adskillig niere konstante. I grove Træk gaar denne Hudens Regulering af Varmetabet for sig paa følgende Maade: Er vi ude f. Ex. i kold Luft, vilde der være Fare for, at vi kunde miste for megen Varme til Luften, om den store Hudoverflade var stærkt opfyldt af det varme Blod. Hudens kuldefølende Nerveapparater sender derfor Melding til Centralnervesystemet om, at det er koldt. Der- fra udgaar saa Ordre gjennem de Nerver, som styrer Hud- karrene, al nu maa disse trække sig sammen. Ved denne forsnævring af Hudkarrene skydes del varme Blod bort