Folkebad
For Landsbygden

fra Huden og samler sig niere i de underliggende Muskler og Organer. Huden biir bleg og blodfattig, og der afgives forholdsvis lidet Varme til Omgivelserne. Denne Fortrængning af Blodet Ira Huden gjøres endnu stærkere ved Dannelsen af Gaasehud. Haarmusklerne trækker sig sammen og gjør Huden stram og blodtom. Gaasehud er altsaa ikke blot et Tegn paa, at man fryser; men det er ogsaa et Tegn paa, at Huden er paa Post og forsvarer vort Legeme mod al miste for megen V arme. Omvendt: Er vore Omgivelser stærkt varme, saa al- giver ogsaa Huden mindre Varme til dem; og ved loilsat sædvanlig Varmedannelse kunde der være Fare foi en Overophedning af Legemet. Men Hudens varmefølende Nerver beretter om '1 il- slanden til Centralnervesystemet, som saa beordrer Hud- karrene til at udvide sig, og en forholdsvis stor Del af Blodet - man regner optil 2A af (len samlede Blodmængde — strømmer til Hudoverfladen, hvor det konnnci i Be røring med Omgivelserne; er disse koldere end Blodet, al- giver dette Varme ved Ledning og Slraaling fra Hud- overfladen paa samme Maade, som en Ovn algiver Varme til den omgivende Luft. Er endnu ikke dette Varmetab tilstrækkeligt til at Lige- vægten kan komme: hvor der f. Ex. ved stærke Be- vægelser, Springmarscher o. lign, produceres el Ovennaal af indre Varme, — eller ogsaa hvis Omgivelsernes Tempera- tur er større end Legemets og (leite saaledes ikke ved direkte Overledning kan afgive noget af sin Varme, saa- ledes som Tilfældet er ved Romerbad og Dampbad, saa kommer el nyt Moment tilhjælp, og del er I101 dampningen af Sved. Enhver Fordampning kræver Varme, som den tager fra sine Omgivelser. Delle kan vi prøve ved f. Ex. al slaa paa Huden lidt Nafta eller Eddike, som begge fordamper let. Idet disse fordamper, kjendes det koldt ud, og delle kommer af, at Fordampningen berøver Huden Varme. Naar nu el af ovennævnte Tilfælde indtræfler, al aime-