Folkebad
For Landsbygden

produktionen biir for stor, eller at Huden ikke ved Led- ning kan faa afgivet Varme til Omgivelserne, saa irriteres derved Svedkjertlerne til Virksomhed. Der udsondres lidt Sved paa Huden, og den fordamper fort paa Grund af den store Varme. Herved berøves alt- saa Huden og derigjennem Legemet noget af sin over- flødige Varme. Er Varmen stærk og Sved ningen ringe, saa mærker vi lidet til denne, fordi Sveden fordamper, efterhvert som den kommer frem; men er Svedningen rigeligere, kan Sveden samle sig til ordentlige Strømme, som rinder ned- over Huden. Dette Varmereguleringsarbeide foregaar uden vort Medvidende — af sig selv. Jo bedre i Orden de hertil nødvendige Organer er, desto sikrere er vi mod Over- ophedning eller mod for stærk Afkjøling og deraf følgende Sygdomme. Det er som sagt uafhængigt af vor Vilje, men del kan dog opøves og holdes i Orden; og hertil er forskjel- lige Sorter Bad af stor Betydning, hvorom nærmere senere. Suedudskillelsen foregaar fra Svedkjertlerne. Disse er rigtignok ganske smaa og ubetydelige Kjerlier — Vio—2 mm. i Diameter; men ved deres uhyre Mængde biir deres sam- lede Virkning dog ikke liden. Ovenfor er paapegt hvilken livsvigtig Opgave Sved- ningen har ved Varmereguleringen. Den har ogsaa stor Betydning ved at deltage i Legemets Saftudskillelse. Legemet udskiller hovedsagelig sine forbrugte Stolle gjenneni Lunger, Nyrer og Hud. Vi mærker under normale Omstændigheder ikke noget til den stadige Svedudskillelse, som foregaar fra Huden, idet den er saa ringe, at Sveden fordamper, efterhvert som den kommer frem, men den Mængde Vædske, som fordamper fra Huden, udgjør daglig omtrent 1 Liler. Det er omtrent det dobbelte af, hvad Lungerne afgiver, og ben- ved ligesaa meget Vædske, som Nyrerne afgiver i Døgnel. Men Svedudskillelsen kan stige adskilligt mere; saaledes kan man efter et eneste Svedbad aftage optil 2 Kilo i Vægt. Denne Vægtaftagen erstattes rigtignok hurtig igjen ved al drikke.