Folkebad
For Landsbygden

I første Tilfælde bruges mest varme Bad, i sidste Til- fælde mest kolde. Man tager ogsaa Bad for at udnytte deres Varme- eller Kuldevirkning. Saaledes kjølige Bad for at forfriske sig paa en hed Sommerdag og varme Bad, f. Ek. Damp- bad, for at faa sit Legeme godt gjennemvarmet, naar man er forfrossen. Hensynet til Rensligheden er dog den hyppigste og mest nærliggende Grund for at vaske og bade sig, og vi skal derfor behandle delte Forhold lidt nærmere. Idet vi først betragter Sagen fra det enkelte Individs Standpunkt, vil vi opstille del Spørgsmaal: Hvorfor pleier man sin Renslighed? Hvorfor vasker og bader vi af os den Smuds, som samler sig paa os? Vi gjør dog ikke dette, uden al det er til nogen Nytte for os. Hvis ikke Smudsel gjør os nogen Skade, saa kan det jo ligesaa gjerne blive siddende. For det første maa vi da erindre om, hvad vi tid- ligere har omtalt, at Smuds og indtørret Sved og afskallet Overhud kan tilstoppe Hudporerne og hindre Huden i dens vigtige Funktioner — ja, naar det gaar vidt, kan de ogsaa fremkalde Hudsygdomme eller Udslet, specielt da det omtalte Lag paa Huden danner en meget gunstig Jord- bund for mange Slags skadelige Bakterier, som kan an- gribe Huden og give Aarsag til Sygdomme paa den. Men det vigtigste er dog, at vi, naar vi er urenslige og ikke fjerner den Smuds, som kommer paa os, resikerer at der med denne kan følge farlig Smitte — Bakterier som fremkalder f. Ex. Tæring, Influenza, Nervefeber, Difteri, Blodforgiftning o. s. v. Og for mest mulig at undgaa dette, maa vi ogsaa sindig vaske og bade os ren for al den usynlige Forurensning, vi kan have faaet paa os — meget ofte uden at vi ved om del. Naar vi saaledes f. Ex. har taget i gamle skidne Penge eller i gamle brugle Bøger (fra Leiebibliolheker), saa bør vi have del som Regel at vaske vore Fingre straks efter; thi hvem kan vide, hvor disse Penge og disse Bøger har været, om de ikke er blevet til- sølet med mangeslags Styggedom og Smitte. Og hvis vi