Folkebad
For Landsbygden
Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen
År: 1908
Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 138
UDK: 613.4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Kunde vi ud fra det Ræsonnement, som ovenfor er
lørt, og ved de Foranstaltninger, som i delle Skrift tages
Sigte paa, bringe Renslighedssans tilveie paa slige Steder
og samtidig bekjæmpe Spyttesvineriet, saa behøvede vi
vist ikke om et Par Menneskealdre al spendere saa mange
Penge til Tæringssanatorier og Pleiehjem.
Her er vi allerede inde paa Spørgsmaalets hygieniske
Betydning for Staten, for det Offentlige. Den enkelte Per-
son kan ikke med nogen absolut Sikkerhed, selv om han
er renslig til det ydersle, undgaa de smitsomme Sygdomme.
Del er ham vistnok et meget godt Værn, men han er
ogsaa afhængig af sine Naboer og de Mennesker, han er
nødt til at færdes iblandt. Ved enkelte Menneskers Lige-
gyldighed og Griseri kan dét komine til al gaa ud over
de Uskyldige og dem, som gjør sin Pligt. Meget af denne
Grund har man offentligt Sundhedsvæsen for at varetage
de enkelte Borgeres og derigjennem det hele Samfunds
Sik kerbed.
Det Offentliges Opgave kommer væsentlig til at bestaa
i at søge at bibringe den fattigere Del af Befolkningen en
større Sans for Renslighed og derigjennem bidrage saavel
til de enkeltes som til det hele Samfunds Tryghed og Vel-
være. Men delte maa ske rent uvilkaarligt. Det nytter
nemlig lidet bare at belære disse Folk om Renslighedens
Nytte og Betydning; thi de betragter Renslighed dels som
unødvendig Luxus, dels som en altfor byrdefuld Pligt over-
for god Tone1. Og netop de Folk, som lever under de
fattigste og usleste Forhold har vanskeligt for at efter-
komme Renslighedens Bud; thi de bor jo som Regel trangt,
idet hele Familien oftest kun raader over en liden Stue,
og da biir der ikke godt Anledning for de forskjellige
' I et Vestlandsdistrikt, hvor jeg er godt kjendt, var det Skik og
Brug blandt Bønderne kun at vaske sig Søndag Morgen eller naar
man havde Ærind til Kirkestedet, og forøvrigt ikke hele Ugen. Thi
hvorfor vaske sig, naar man alligevel straks blev tilsølet igjen ved at
maatte ud og rode i Jord og Gjodsel? Det var Ræsonnementet!- Dette
forhold blev dog bedre efterhvert som Ungdommen med sine mere
moderne Anskuelser voksede op.