Folkebad
For Landsbygden
Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen
År: 1908
Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 138
UDK: 613.4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Medlemmer af begge Kjøn al faa klæde sig nøgen og bade
sig> __ Det Offentlige maa derfor sørge for, at der ogsaa
bydes Anledning til Bad (Folkebad) og helst saadan ind-
rettet, at Badet virker som en ubetinget Nydelse og derved
lokker Folk til stadigt Besøg. — Dernæst maa Folk læres
til Badning fra Barnsben af, og da er der blot en Vei at
naa til alle uden Undtagelse, og del er gjennem Skolen
(Skolebad). Renslighed er nemlig noget, man maa lære,
og som kun læres ved stadig Øvelse1. Folk, som fra
Barnsben af er vænnet til at vaske Ansigt og Hænder hyci
Morgen, gjør dette lige saa uvilkaarligt, som de tager sine
Klæder paa. Paa lignende Maade maalte man kunne
vænnes til al vaske sin Krop hver Morgen og til regel-
mæssig Badning, naar man blot fik denne Vane indprentet
fra man var Barn.
Man kunde paa den Maade kanske ogsaa haabe at
faa indført lidt mere Renslighed med Fødderne. Fordi
disse saa at sige aldrig vaskes, erindrer sikkert enhver
Landslæge med Gru de væmmelige ildelugtende, skidne
Exemplarer, som præsenteres ham til Behandling. Glem
altsaa ikke lidt regelmæssig Fodvask! Husk, at selv om
man ikke skal vise dem frem f. Ex. for Lægen, saa røber
alligevel Urensligheden sig ved den onde Lugt, som følger
med En regelmæssig — helst daglig Vaskning af
Fodderne betrygger ogsaa til en vis Grad mod Forkjølelse.
Ved at Folkeskolen overtog ovenfor nævnle Opgave,
vikle alle, selv de aller fattigste og daarligst stillede blive
Gienstand for denne Nationens Oplæring i Renslighed, og
Folke- og Skolebad vil derved blive et virkelig stort hygiemsk
Fremskridt og tjene til at fremme og bevare en god Folke-
helse.
• Det er en Erfaring, som Lægerne fik Anledning til at gjøre, den-
gang Aseptikken holdt sit Indtog. De ældre Læger, som ikke var op-
vokset unde.- denne Lære, havde noksaa vanskeligt for at tilegne s,g den
paa samme Maade som .le yngre Læger, som under sin Studietid fik
den indpodet.