Folkebad
For Landsbygden

26 Karbadet er vel den Badeform, som for Tiden er bedst kjendt blandt Publikum. Ikke fordi den biir meget benyttet, — ialfald udover Landsbygden, men fordi den stiller sig som den naturligste for Tanken, naar man skal have sig en Ren- gjøring af Legemet. Det har nemlig — som vi senere skal komme tilbage til i Kap. IV — været nedlagt det Instinkt hos vor Almue, at Folk ialfald til Aarets største Høitider maatte vaske av sig det Lag af Smuds, som i Løbet af lange Tider var opsamlet paa Huden. Ved disse sjeldne og høitidelige Anledninger har jo intet været rimeligere end at behandle det skidne Legeme paa samme Maade som enhver anden skidden Gjenstand, som skulde renses, f. Ex. en skidden Tallerken, som skulde vaskes op. Man vasker den op i en Balje med godt varmt Vand, hvortil gjerne er sat lidt Soda eller Sæbe, for bedre at indvirke paa Fedtet. Pan samme Maade har man baaret sig od med Lege- mets rengjøring. Med denne Betragtning er Principe! ved Karbadel for- klaret, ligesom man vil forstaa, at Publikum, hvor lalen er om Bad eller Anlæg af Folkebad, har saa vanskeligt for at slippe Tanken om Karbad. Til denne Badeform hører et aflangt Kar, saa langt og høit, at naar en voksen Person sidder eller halvt ligger i Badet, maa han kunne faa hele Legemet undtagen Hovedet under Vanti. Karret kan være af Træ, Metal, Marmor eller Fayence. De sidste er meget kostbare, men ogsaa meget renslige. Til et saadant Karbad beregnes som Regel 250—300 Liter Vand. Hvis man med Badet kun tilsigter en Renselsesproces, behøver man ikke at bruge større Varme end ca. 35 . El saadant Bad kjendes meget behageligt, og hvis man kun opholder sig 15 Min. i det og bagefter lager en kold Dusch eller Overgydning, ogsaa ganske forfriskende.