Folkebad
For Landsbygden

25 Disse Bad virker nedsættende paa Varmeproduktionen. Hudens Kar biir udvidet gjerne for flere Timer. De indifferente Bad har dog liden Temperaturvirkning paa Legemet, og man kan derfor uden Skade gjøre dem meget langvarige. De har været benyttet optil 100 Dage i et Træk. Den mest fremtrædende Virkning af de varme Bad paa Legemet er en beroligende, slappende Indflydelse saa- vel paa Hudnerverne som paa Centralnervesystemet1. For at modarbeide denne slappende Indflydelse samt for at faa de udvidede Hudkar til at trække sig sammen igjen, maa man afslutte el varmt Bad med en Afkjøling — en kjølig eller kold Dusch eller Overgydning. Man bør helst tage de varme Bad i et varmt Værelse paa Grund af, at Varmeproduktionen er nedsat, hvilken Forsigtighedsregel ikke er saa nøie ved de kolde Bad. Undlader man denne Forsigtighedsregel samt den afslut- tende Afkjøling, saa vil man resikere at miste for meget Varme gjennem de slappede udvidede Hudkar. Med andre Ord, man løber stor Resiko for at forkjøle sig. Varmt Vand har i langt høiere Grad end koldt Vand den Egenskab al opløse Smuds og Fedt — noget som jo de Heste kjender vel til. Paa Huden kan det varme Vand ikke blot opløse og fjerne Smuds og Hudfedt, men ogsaa <le ydersle halvt løse Hornhudceller. Hvor vi altsaa spe- cielt tilsigter el Renselsesbad, der bør varme Bad vælges fremfor kolde. Delle er i store Hovedtræk det varme Vands Indvirk- ning paa Huden. Man faar nu, eftersom man anbringer sit Legeme i et Kar med Vand, eller man lader Vandet sile nedover sigT lo forskjellige vel afgrænsede Badeformer, nemlig Karbadet og Dusch- eller Brusebadet, hvilket sidste allerede er om- talt foran. 1 Varme Bad bruges ved forskjellige Krampe- og Ophidselses- tilstande. Til Søvnløse og urolige Sindsyge bruges de meget. Naar denne beroligende Virkning tilsigtes, maa man ikke bruge kold Styrt efter, men lægge Patienten direkte i en varm Seng. Paa samme Princip grunder sig de varme Vandomslags Benyttelse som smertestillende.