Folkebad
For Landsbygden

24 og tilslut Koldtvandsvirkningen med sin efterfølgende Reak- tion og sin opkvikkende forfriskende Indflydelse. Totalvirkningen er en Følelse af Velvære og Forfrisk- ning, samtidig som man biir grundig rengjort og Huden styrket og hærdet. Duschbadet byder den Fordel, al det brugte Vand rinder af, og der kommer nyt rent istedet, medens man ved Karbad opholder sig den hele Tid i sit eget skidne Vaskevand \ Endelig skal fremhæves, al denne Badeform kræver særdeles smaa Rum, samt at Badeliden kan sættes kort for hver Badende, hvilket naturligvis begge Dele har stor Betyd- ning ligeoverfor Folkebad og specielt ligeoverfor Skolebad. Hvor man har Tryk paa Vandet, kan man give Duschen eller Brusen hvilken Retning man vil, f. Ex. fra Siderne, nedenfra opad o. s. v. Den sidstnævnte benævnes Sidde- dusch, da man gjerne sidder paa en aaben Stol over Duschen. Denne Slags Dusch tilsigter specielt Rengjøring af de nedre Dele. Duschbadet har paa Grund af de foran fremhævede Egenskaber vundet megen Udbredelse som Folkebad særlig i Tyskland (de Lassarske Folkebad). Hos os har det ogsaa været anlagt som Folkebad. Det viser sig imid- lertid, at Arbejderbefolkningen, hvor den kan vælge, har foretrukket Badstubadene og vistnok med rette, da disse jo baade er fuld komnere i sin Virkning som Renselsesbad og ved rigtig Benyttelse yder mere Betryggelse mod For- kjølelse — særlig i den kokle Aarstid. C. Varme Bad2 inddeles i indifferente Bad af Hudens Temperatur (33—36°) og hede Bad (38—44° C.), altsaa høiere end Blodets Tem- peratur (37 ). 1 Angaaende nærmere Omtale af Brusebadet skal henvises til det tyske Badeselskabs trykte Forhandlinger: «Veröffentlichungen des Deut- schen Gesellschaft für Volksbäder». 2 Her tænkes kun paa Bad med Vand — og ikke paa f. Ex. Varm- luftsbadene.