Folkebad
For Landsbygden

Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen

År: 1908

Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 138

UDK: 613.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 158 Forrige Næste
Jernovn. Dette sidste er en almindelig Fremgangsmaade i de finske Badstuer, hvorfor disse kommer til at indeholde begge Slags Fugtighed, medmindre Varmen i Badsluen er saa relativt høi, at den straks opløser Tangen til almindelig Vandgas. Saadan Taage har samme Virkning paa Huden som varmt Vand. Med Hensyn til den Mængde Fugtighed, Luften kan optage, skal bemærkes, at jo varmere Luften er, desto mere Fugtighed kan den holde opløst. Om vi altsaa i et Rum har en bestemt Mængde Fugtighed, saa vil denne ved høi Luftvarme, f. Ex. 80 °, kanske blot udgjøre en liden Del af den Mængde Fugtig- hed, som Værelsets Luftmængde ved den nævnte Varme- grad kan holde opløst, med andre Ord den relative Fug- tighed i Værelset er liden. Men afkjøles nu Luften i Værelset, saa vil den efterhvert kunne opløse mindre og mindre Fugtighed, og vi kommer tilslut til en Luft varme, som akkurat kan holde den givne Mængde Fugtighed opløst o: ved den Temperatur er Luften i Værelset mættet med Fugtighed. Afkjøler vi fremdeles Luftvarmen i Rummet, saa vil Luften nu ikke formaa at holde paa sin Fugtighed, denne kondenseres og skilles ud i Form af Vanddraaber, Dug- draaber. Den Temperatur, hvorved dette sker, kaldes Dug- punktet1, og den faldersammen med Mætningstemperaturen. Det vil efter del anførte være klart, at Dugpunktets Beliggenhed er afhængigt af Fugtighedens Mængde. 1 Man har i mange velkjendte Forhold i det daglige Liv Exempel P«a, at Dugpunktet er naaet. Regn f. Ex. kommer af, at Luftens Fug- tighed i et eller andet høiere Luftlag er for stor i Forhold til Varme- graden, Dugpunktet er overskredet, og Luften afgiver sin overflødige fugtighed i Form af Draaber, som falder til Jorden. Og Dug frem- kommer paa følgende Maade: Om Dagen, naar Solen steger paa Jorden, saa fordamper fra denne en hel Del Fugtighed, som svæver i de over •Jorden nærmest liggende Luftlag. Naar nu Nattekulden indtræder — °8 Dugfaldet er størst, naar der er stor Forskjel paa Dag- og Nat- temperaturen —, saa kan disse Luftlag ikke holde sin store Mængde fugtighed. Dugpunktet biir overskredet og der falder Dug.