Folkebad
For Landsbygden
Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen
År: 1908
Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 138
UDK: 613.4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jernovn. Dette sidste er en almindelig Fremgangsmaade i
de finske Badstuer, hvorfor disse kommer til at indeholde
begge Slags Fugtighed, medmindre Varmen i Badsluen er
saa relativt høi, at den straks opløser Tangen til almindelig
Vandgas.
Saadan Taage har samme Virkning paa Huden som
varmt Vand.
Med Hensyn til den Mængde Fugtighed, Luften kan
optage, skal bemærkes, at jo varmere Luften er, desto
mere Fugtighed kan den holde opløst.
Om vi altsaa i et Rum har en bestemt Mængde
Fugtighed, saa vil denne ved høi Luftvarme, f. Ex. 80 °,
kanske blot udgjøre en liden Del af den Mængde Fugtig-
hed, som Værelsets Luftmængde ved den nævnte Varme-
grad kan holde opløst, med andre Ord den relative Fug-
tighed i Værelset er liden. Men afkjøles nu Luften i Værelset,
saa vil den efterhvert kunne opløse mindre og mindre
Fugtighed, og vi kommer tilslut til en Luft varme, som
akkurat kan holde den givne Mængde Fugtighed opløst
o: ved den Temperatur er Luften i Værelset mættet med
Fugtighed.
Afkjøler vi fremdeles Luftvarmen i Rummet, saa vil
Luften nu ikke formaa at holde paa sin Fugtighed, denne
kondenseres og skilles ud i Form af Vanddraaber, Dug-
draaber. Den Temperatur, hvorved dette sker, kaldes Dug-
punktet1, og den faldersammen med Mætningstemperaturen.
Det vil efter del anførte være klart, at Dugpunktets
Beliggenhed er afhængigt af Fugtighedens Mængde.
1 Man har i mange velkjendte Forhold i det daglige Liv Exempel
P«a, at Dugpunktet er naaet. Regn f. Ex. kommer af, at Luftens Fug-
tighed i et eller andet høiere Luftlag er for stor i Forhold til Varme-
graden, Dugpunktet er overskredet, og Luften afgiver sin overflødige
fugtighed i Form af Draaber, som falder til Jorden. Og Dug frem-
kommer paa følgende Maade: Om Dagen, naar Solen steger paa Jorden,
saa fordamper fra denne en hel Del Fugtighed, som svæver i de over
•Jorden nærmest liggende Luftlag. Naar nu Nattekulden indtræder —
°8 Dugfaldet er størst, naar der er stor Forskjel paa Dag- og Nat-
temperaturen —, saa kan disse Luftlag ikke holde sin store Mængde
fugtighed. Dugpunktet biir overskredet og der falder Dug.