Folkebad
For Landsbygden

Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen

År: 1908

Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 138

UDK: 613.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 158 Forrige Næste
32 Jo større Mængde Fugtighed der findes, desto større Varme skal der til for al holde den opløst, man vil ved Afkjøling lidligere naa den Temperatur, hvor man finder Dugpunktet; og jo mindre Mængde Fugtighed der er i Luften, desto mere skal man afkjøle (or al naa Dugpunktet, desto lavere ligger delle. Man pleier al benytte disse Forhold og betegne, hvor meget Fugtighed der lindes i Luften ved at angive Dugpunktets Beliggenhed. F. Ex. en Luft med Dugpunkt + 20 ° C. er at regne for meget fugtig under almindelige Forholde; thi det vil sige, al Luften er mættet med Fugtighed ved almindelig Stue- temperatur, og at den vod en Smule Afkjøling vilde afgive Fugtighed i Form af Vanddraaber. Ved Varniluftsbadene sættes Grændsen mellem Tørre og Fugtige ved et Dugpunkt af 37° C. o: Fugtigheden i Bade- rummet er saa stor, al Lullen inaa være af Blodets Varme for al kunne holde den opløst. Ved et Dugpunkt af 37 eller lavere, regner man Badene for at være tørre — ligger Dugpunktet høiere, saa er Badene mere eller mindre fugtige. De tørre Varmluftsbad har en Temperatur af 45 80 C. Nogen Fugtighed bør der være; men Luftens Dug- punkt inaa ikke overstige 37 og bør heller ikke blive stort lavere end ca. 20°. Fugtigheden skalles tilveie ved al lade Vand fordampe eller ved at slaa Vand paa glo- hede Stene eller ved at lede ind Vanddamp. Varme frembringes enten ved at have et Varmecentrum (Ovn, glohede Stene) inde i Baderummet eller ved Varme- ledningsrør i Gulv og Vægge eller ved at lede ind varme Luftstrømme. I de fuldkomnest indrettede Bad bør man ikke savne straalende Varme, da Varinestraalerne, idel de direkte træHer Huden og trænger gjennem denne ind til Nerverne antages at have en gavnlig Indflydelse paa dem • Vi skal nu prøve al analysere i grove Træk det tørre 1 Man kjender til, hvor gavnligt Solstraalerne virker paa Mennesket, og her er det saavel Lys- som Varinestraalerne, som har Indflydelse.