Folkebad
For Landsbygden
Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen
År: 1908
Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 138
UDK: 613.4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Det Tilfælde, at Luften i et Badstubad skulde blive
fuldstændig mættet, vil dog ikke let kunne indtræde; thi
Luft af 45—60° Temperatur mættet med Fugtighed vilde
være uudholdelig varm.
Fugtige Varmluftsbad. Da Luften i disse er adskillig
fugtigere end ved de tørre, saa taales som tidligere nævnt
ikke saa høi Varme. Med 50 % Fugtighed taales i det
hele Laget ikke høiere Temperaturer end 65 og jo mere
Fugtighed Badet indeholder, desto mindre Vanne inaa der
være. Er Badet mættet med Fugtighed, saa er det uud-
holdeligt allerede ved 45—50 .
Disse fugtige Varmluftsbad gaar som Regel under Navn
af Dampbad. Saadanne findes som Tilbehør til enkelte
Sygehuse og som Afdeling af de Heste større Badeanstalter
i Byer. Badstubadel faar efter del ovenfor udtalte ofte
Karakteren af et saadant Dampbad, med hvilket Navn
ogsaa Publikum ofte betegner det.
Naar man skal analysere Virkningen af et saadant
Dampbad, f. Fx. af 55° Varme og Dugpunktet ved 45°,
maa vi holde os for Øie, at saavel Luftens Varme er større,
som al Dugpunktet ligger høiere end vort Blods Temperatur.
Naar derfor Badsluens Luft kommer i Berøring med
vort koldere Legeme, afkjøles Luftlagene nærmest dette til
henimod 37 ° og Dugpunktet biir her overskredet. Følgen
deraf er, at disse Luftlag afgiver sin overflødige Fugtighed
til vort Legeme, som beslaaes med Vanddraaber — ja
sogar i Mund og Næse foregaar det samme. Luften af-
kjøles og afgiver Fugtighed — man faar Vand i Munden.
Men, samtidig som Luftens Vanddamp fortættes paa
vort Legeme, saa afgiver den ogsaa sin Fordampnings-
varme til vor Hud. Herved og ved den stærke Luft varme
biir Huden udsat for en intensiv Varmepaavirkning, som
lidt eftet lidt ogsaa meddeles til vort øvrige Legeme. Sam-
tidig er Huden forhindret fra at regulere Legemsvarmen
ved Fordampning, idet som det let vil skjønnes, Huden
ikke kan afgive Fugtighed til de omgivende Luftlag, som
jo er overmættede og selv afgiver Fugtighed til Huden.
Svedning foregaar rigtignok rigelig paa Grund al den