Folkebad
For Landsbygden

Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen

År: 1908

Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 138

UDK: 613.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 158 Forrige Næste
40 Det Tilfælde, at Luften i et Badstubad skulde blive fuldstændig mættet, vil dog ikke let kunne indtræde; thi Luft af 45—60° Temperatur mættet med Fugtighed vilde være uudholdelig varm. Fugtige Varmluftsbad. Da Luften i disse er adskillig fugtigere end ved de tørre, saa taales som tidligere nævnt ikke saa høi Varme. Med 50 % Fugtighed taales i det hele Laget ikke høiere Temperaturer end 65 og jo mere Fugtighed Badet indeholder, desto mindre Vanne inaa der være. Er Badet mættet med Fugtighed, saa er det uud- holdeligt allerede ved 45—50 . Disse fugtige Varmluftsbad gaar som Regel under Navn af Dampbad. Saadanne findes som Tilbehør til enkelte Sygehuse og som Afdeling af de Heste større Badeanstalter i Byer. Badstubadel faar efter del ovenfor udtalte ofte Karakteren af et saadant Dampbad, med hvilket Navn ogsaa Publikum ofte betegner det. Naar man skal analysere Virkningen af et saadant Dampbad, f. Fx. af 55° Varme og Dugpunktet ved 45°, maa vi holde os for Øie, at saavel Luftens Varme er større, som al Dugpunktet ligger høiere end vort Blods Temperatur. Naar derfor Badsluens Luft kommer i Berøring med vort koldere Legeme, afkjøles Luftlagene nærmest dette til henimod 37 ° og Dugpunktet biir her overskredet. Følgen deraf er, at disse Luftlag afgiver sin overflødige Fugtighed til vort Legeme, som beslaaes med Vanddraaber — ja sogar i Mund og Næse foregaar det samme. Luften af- kjøles og afgiver Fugtighed — man faar Vand i Munden. Men, samtidig som Luftens Vanddamp fortættes paa vort Legeme, saa afgiver den ogsaa sin Fordampnings- varme til vor Hud. Herved og ved den stærke Luft varme biir Huden udsat for en intensiv Varmepaavirkning, som lidt eftet lidt ogsaa meddeles til vort øvrige Legeme. Sam- tidig er Huden forhindret fra at regulere Legemsvarmen ved Fordampning, idet som det let vil skjønnes, Huden ikke kan afgive Fugtighed til de omgivende Luftlag, som jo er overmættede og selv afgiver Fugtighed til Huden. Svedning foregaar rigtignok rigelig paa Grund al den