Folkebad
For Landsbygden
Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen
År: 1908
Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 138
UDK: 613.4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
en Dør i Ovnen op til Baderummet, saaledes at den varme
Luftstrøm fra Stenrøsen kommer ud i dette. Foruden ved
denne Luftstrøm sker ogsaa Opvarmningen ved Udstraaling
fra Sten røsen, og jo større den ovennævnte Aabning til Bade-
rummet er, desto mere Straalevarme kommer dette tilgode.
Naar Baderummet paa denne Maade er godt opvarmet,
skalles den fornødne Fugtighed ved at skvætte en eller et
Par Øser Vand ind paa Stenrøsen. Naar dette Vand
kommer i Berøring med de varme Stene, gaar det straks
over dels til Damp eller Vandgas, dels til Taage, som
begge Dele under stor Kraft strømmer ud i Baderummet
og fordeler sig der. Paa Grund af Fugtigheden kjendes
straks Varmen i Rummet stærkere, og biir det ogsaa til-
dels, idet alle de smaa Vandpartikler, som slynges ud i
Rummet, medbringer ikke liden Varme, som de meddeler
til Luften, Bænke og Vægge etc.1
Som Regel er 2—4 Øser Vand paakastet med noget
Mellemrum tilstrækkeligt for et Badsturum af almindelig
Størrelse; men hvis Thermometeret viser en Lufttemperatur
af 45° eller derover, og man alligevel har vanskeligt for
at komme i Sved, saa er det Tegn paa, at Fugtigheden er
vel liden, og man bør skvætte lidt mere Vand paa. Fin-
nerne skvætter gjerne meget paa — hver ny Badende «gir
ofte paa» lidt, og da kan Fugtigheden let Blive saa stor,
at Badel faar Karakteren af et fugtigt Varmluftsbad: Dug-
punktet overskrider 37°.
1 At denne Damp er brændende hed og fører Varme, kan man let
■overbevise sig om ved at holde Haanden op for Damplugen, naar man
har skvættet Vand paa. Ved stadig at «gi paa», som det heder, faar
man en Luft saa varm og mættet med Fugtighed, at den er uudholdelig
for levende Væsener. Badstuen har saaledes tildels desinficerende Egen-
skaber, og ifivertfald brugte Almuen før i Tiden at «døive» Klæder i
Badstuen o: befri dem for Utøi ved at udsætte dem for rigtig stærk
Varme. Et gammelt Sagn tillægger Lusene følgende Klage:
Skoller Du mig i Lut
Biir jeg otte Dage sjuk
Og bider siden værre;
Men for Badstuen er jeg ræd.
(Eilert Sundt.)