Folkebad
For Landsbygden

Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen

År: 1908

Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 138

UDK: 613.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 158 Forrige Næste
39 en Dør i Ovnen op til Baderummet, saaledes at den varme Luftstrøm fra Stenrøsen kommer ud i dette. Foruden ved denne Luftstrøm sker ogsaa Opvarmningen ved Udstraaling fra Sten røsen, og jo større den ovennævnte Aabning til Bade- rummet er, desto mere Straalevarme kommer dette tilgode. Naar Baderummet paa denne Maade er godt opvarmet, skalles den fornødne Fugtighed ved at skvætte en eller et Par Øser Vand ind paa Stenrøsen. Naar dette Vand kommer i Berøring med de varme Stene, gaar det straks over dels til Damp eller Vandgas, dels til Taage, som begge Dele under stor Kraft strømmer ud i Baderummet og fordeler sig der. Paa Grund af Fugtigheden kjendes straks Varmen i Rummet stærkere, og biir det ogsaa til- dels, idet alle de smaa Vandpartikler, som slynges ud i Rummet, medbringer ikke liden Varme, som de meddeler til Luften, Bænke og Vægge etc.1 Som Regel er 2—4 Øser Vand paakastet med noget Mellemrum tilstrækkeligt for et Badsturum af almindelig Størrelse; men hvis Thermometeret viser en Lufttemperatur af 45° eller derover, og man alligevel har vanskeligt for at komme i Sved, saa er det Tegn paa, at Fugtigheden er vel liden, og man bør skvætte lidt mere Vand paa. Fin- nerne skvætter gjerne meget paa — hver ny Badende «gir ofte paa» lidt, og da kan Fugtigheden let Blive saa stor, at Badel faar Karakteren af et fugtigt Varmluftsbad: Dug- punktet overskrider 37°. 1 At denne Damp er brændende hed og fører Varme, kan man let ■overbevise sig om ved at holde Haanden op for Damplugen, naar man har skvættet Vand paa. Ved stadig at «gi paa», som det heder, faar man en Luft saa varm og mættet med Fugtighed, at den er uudholdelig for levende Væsener. Badstuen har saaledes tildels desinficerende Egen- skaber, og ifivertfald brugte Almuen før i Tiden at «døive» Klæder i Badstuen o: befri dem for Utøi ved at udsætte dem for rigtig stærk Varme. Et gammelt Sagn tillægger Lusene følgende Klage: Skoller Du mig i Lut Biir jeg otte Dage sjuk Og bider siden værre; Men for Badstuen er jeg ræd. (Eilert Sundt.)