Folkebad
For Landsbygden

50 Men bedre end en nøiere Beskrivelse af disse stor- artede Badeanstalter vil Læseren kunne gjøre sig en Idé om dem ved Billederne Side 48 og 49 fra Caracallas Therme Keiserne byggede Thermerne for al vinde Folkegunst og overlod dem til fri Afbenyttelse for Folket. Om saaledes Hensigten ikke kan afvinde os Anerkjen- delse, saa maa Resultaterne dog vække vor Beundring; thi det førte til, at enhver Borger i det romerske Rige frit eller for en billig Penge kunde faa sig et saa udmærket Bad, som vor Tids Rigmænd kunde misunde dem. Enhver Romer — selv om han hørte til de fattigste — kunde her faa Varmluftsbad i prægtigt indrettede Rum, udmærket Massage, Svømmeundervisning i de store Svømme- bassiner, Karbad, kolde Bad, eller kunde faa deltage i Legemsøvelser, Leg eller Fægtning. Og til all delte var der Slaver til Betjening, Opsynsmænd, Læger, som gav de Syge Anvisning paa, hvordan de skulde forholde sig med Bad og Massage, øvede Massører, som gav dem, som ønskede del, en kyndig Olje- og Salveindgnidning. Overalt blev den Badende behandlet med Opmærk- somhed, og overalt mødte hans Øie pragtfuld Kunst; Søiler af Marmor og kostbare Stene, vakre Malerier og Billed- huggerværker var der allevegne, og Vandrørene endte over- alt i kunstfærdigt formede Dyreskikkelser af Bronce — ja endog Sølv og Guld. Thermer fandtes ikke alene i Rom, men ogsaa i de fleste andre store Byer, og Arméerne i Felten vilde heller ikke undvære sine Bad; men hvorsomhelst de skulde op- holde sig nogen Tid i Garnison, byggede de sig Bade- anstalter efter Mønster af Thermerne i Rom. Paa denne Maade bragtes Kjendskabet til de romerske Bad rundt til hele den da kjendte Verden □: saa langt de romerske Vaaben naaede, og de fik overalt Indpas. Imidlertid indtraadte noget, som bragte delte udviklede Badevæsen til at forfalde, og det var Kristendommens Ind- førelse. 1 Se forøvrigt Prof. Carl Curman: «Om romerska Badet och finska Badstugan».