Folkebad
For Landsbygden

51 De Udsvævelser, som mangesteds gik i Svang i Badene, den Vellystighed og Luksus som herskede i dem, stemte ikke overens med de Kristnes Lære. De nye kristne Magthavere fæstede sig desværre væsentlig ved de skade- lige Følger af Misbrugene og havde ikke Øinene aabne for de store Velgjerninger ved en rigtig Brug af Badene — derfor modarbeidede de dem. Dertil kom den store Folke- vandring, hvis vilde Horder Gang paa Gang herjede det romerske Rige og dets Byer. Rom blev ødelagt, det romer- ske Rige sønderdell og den storartet udviklede romerske Kultur faldt hen i Grus, og dermed ogsaa dets storartede Badevæsen. B Nogle af de Folk, som erobrede Dele af det romerske Rige, arvtog ogsaa Badningen og bragte Badevæsenet til at'Jlorere. Saaledes Tyrkerne og specielt Araberne. Disse sidste erobrede sig frem kings Nordkysten af Afrika og satte over til Spanien, hvor de grundede et Rige. Ruinerne i Alhambra i Spanien viste storartede Badeanlæg saavel som Tegn paa høit dreven Kultur ogsaa i andre Retninger. I det Hele laget strakte Arabernes Herredømme sig fra Spanien i Vest til Indien i Øst, og overall indførte de sine Bad (Hamams); thi ingen rettroende Musselmand kunde ifølge sin Religions Forskrifter undvære al bade hver Dag. Oprindelig havde de til sine Bad taget Mønster af de græske og romerske Bad, de fandt i de Lande, de erobrede; de var altsaa i sit Væsen Svedebade med Massage og efter- følgende Afkjøling; men Araberne kunde ikke rigtig for- sone sig med del kolde Vand efter Svedningen. De erstattede det kolde Vandbassin (Lutron) med et kjøligt og luftigt Ruin, hvor de opholdt sig en Tid efter Svedebadet. Selve Svedebadet var heller ikke saa indgribende og kraftigt som hos Romerne. Medens Grækerne opvarmede sil Svederum ved et Bækken med glødende Kul og Romerne ved Varmekanaler