Folkebad
For Landsbygden

52 i Gulv og Vægge, saa opvarmede Araberne sil Hamani meget moderat, men mættede Luften med Fugtighed fra en dampende Vandflade. Det var altsaa et fugtigt Varmluftsbad med mild Varme. Det paavirkede Huden lidet stærkt og fremkaldte ingen voldsom Transspiration. Dette behøvedes vel neppe heller i det milde, behagelige Klima, som herskede i Arabernes Landomraade, og som tillod en let og luftig Beklædning, hvorved Huden ikke blev hemmet i sin Funktion. Arabernes Rige i Europa gik tilgrunde, men de har holdt sig i del nordlige Afrika, hvor man endnu hos dem finder Bad af samme Type som dengang. Af de Dele, hvori det romerske Rige blev opstykket, holdt det øslromerske Rige med sin Hovedstad Byzants (senere Konstantinopel) sig længe som et Bolværk mod de fremstormende asiatiske Horder *, og her levede den romer- ske Kultur videre endnu i lang Tid, indtil endelig Tyr- kerne. erobrede Konstantinopel 1453 e. Kr. F. Her forefandt Tyrkerne en hel Masse romerske Thermer, som de fandt Behag i og tog i Brug, tildels omdannede lidt efter sin egen Smag. Badene blev uundværlige for Tyrkerne, som de var blevet del for alle andre Folkeslag, som havde lært dem al kjende, og Sultanerne byggede nye Thornier, som tildels endnu existerer. Tyrkerne trængte ogsaa længere mod Nord og beleirede endog Wien, og de bragte Kjendskabet til de romersk- tvrkiske Bad med sig til de Lande, de saaledes gjæstede. Naar vi hertil erindrer, at de romerske Feltherrer under sine 'fog mod Nord byggede Thermer i Garnisons- byerne og havde Feltbad i sine Leire, og naar vi saa ogsaa husker, al Franker og Tysker og Nordboer senere under Korstogene havde Anledning til al gjøre Bekjendt- skab med Badene i del byzantinske Hige, saa har vi de 1 Under denne Kamp var det at vore Forfædre, de nordiske Vikin- ■' Miiklfu/ard (deres Benævnelse paa Konstantinopel) og hjalp en mod Muhamedanerne. Mest bekjendt er vel Sigurd nlevct.