Folkebad
For Landsbygden

53 forskjellige Veie, ad hvilke det midtre og nordlige Europa lærte at kjende de romersk-tyrkiske Bad. Germanerne benyttede oprindelig kun kolde Flod- og Sjøbad. De var ivrige og flinke Svømmere, hvad Historien gjentagne Gange leverer Vidnesbyrd om. Ogsaa de modtog dog med Begeistring de romersk-tyrkiske Bad, og de blev under hele Middelalderen meget udbredt hos dem — om- end i en betydelig enklere og beskednere Form. I Midt-Europa mødtes disse Bad senere med en nær- beslægtet Badeform, Badstuen, som i det Ilte Aarh.1 sandsynligvis var indført østenfra Landene nord for det Sorte Hav, det nuværende Rusland. Badstubadet er be- slægtet med det romersk-tyrkiske Bad i saa Maade, at det er et Varmluftsbad, et Svedehad; men det adskiller sig derfra dels ved sin meget tarveligere, og enklere og mindre Form og dels derved, at Varmen og Fugtigheden frem- bringes ved at skvætte Vand paa glødende Stene. Varmen er i Badstuen intensere — væsentlig paa Grund af den større Fugtighedsgehalt — og den mekaniske Behandling bestaar istedetfor Massage og Gymnastik, som Romerne og Grækerne havde benyttet, i Skrubning og Piskning med Birkeløvskvaster. Endelig brugles ofte en voldsommere Afkjøling, idet den Badende kastede sig i en Flod, rullede sig i Sneen eller hældte en Masse koldt Vand over sig. Saadanne Badstubad blev ogsaa stærkt udbredte over Europa i Middelalderen — ja (le fortrængte endog ganske de ældre romerske Bad, saa de blev Typen for Middel- alderens Bad. De fandtes ikke alene i stort Tal i Byerne, men ogsaa paa Ridderborgene og omkring paa Gaardene. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan disse to Former af Svedebade, Romerbadet og Badstubadet, har taget Karakter af de Forhold, hvorfra de er udsprungne. Romerbadet er den civiliserede Badeform, som kommer fra del store Verdensriges Bykultur. I sin egentlige Skik- kelse er det beregnet paa store Forholde, om det end ogsaa ' Julian Marcuse: «Bäder und Badeväsen» mener føi’st i Slutten af 13de Aarh.