Folkebad
For Landsbygden

54 kan forenkles og tiilempes eller mindre Forhold. Badstu- badet er den enklere, tarveligere Badeform udsprunget af Behovet hos Nomader og den spredte Landbefolkning paa Ruslands Stepper. Derfor viser det ogsaa en forbausende Evne til at ud- brede sig hos Midt-Europas spredte og tarveligt vante Befolkning, hvilken Befolkning dog vel at mærke alle- rede fra tidligere af kjendte og forstod at skatte Brugen af Bad. Ogsaa i anden Henseende bærer Badstubadet Præget af sin Oprindelse fra Stepperne i det Indre af Rus- land. Klimael er her underkastet store Vekslinger, idet Vinteren er sireng og barsk og Sommeren brændende hed. Det er da meget naturligt, al Befolkningen instinkt- mæssigt har valgt en Badeform, (ler — som Badstubadet i særlig Grad — ansporer Huden til Virksomhed. Foruden disse forskjellige Varmluftsbad brugtes i Middel- alderen ogsaa meget varme Karbad og-«W ildbäder» o: Bad- ning i Kilder eller Vand, som havde Ry paa sig for en eller anden helbredende Virkning. I det hele taget kan det siges, al Badning var meget i Brug hele Middelalderen igjennem, saavel blandt Over- klasserne som blandt de lavere Stænder. Gjæstfrihedens Love bød, straks der kom en Fremmed, at lade ham faa friske sig ved el Bad, — og kom man træl hjem fra Vaabenøvelser eller lignende, var et Bad det første, man tænkte paa. Rige Folk, som havde noget paa Samvittigheden, skjæn- kede ved sin Død Penge til Bad for Fattigfolk, idet de haabede ved saadan god Gjerning at faa Tilgivelse for sine Synder (Sjælebad), og man gav Badepenge paa samme Maade, som man nu giver Drikkepenge o. s. v., o. s. v. Man troede, al særlig Svedebadene beskyttede mod den spedalske Syge, som var indført fra Østen ved Kors- farere, og endelig troede man af Kristi Exempel og enkelle Udtryk i den hellige Skrift al have en direkte Opfordring til al bade flittigt, hvilket man ogsaa gjorde til Overmaal, slig at Lægerne tilslut maatte lage tilorde derimod. Især da de offentlige Badsluholdere begyndte al drive Kvak-