Folkebad
For Landsbygden

GO ordnede her, at Kommuner og Sogne skulde oprette kom- binerede Bade- og Vaskeanstalter, hvor hvemsomhelst kunde faa sig varmt Karbad, Dampbad, koldt Bad eller Dusch- bad for Vs—2 Penny (5—20 Øre). I ' de tilhørende Vaskerier kunde man for en billig Penge faa vasket sine Klæder. Desuden hørle til mange af disse Anstalter store Svømmehaller, hvor der blev ledet ind en stadig Strøm af friskt, passe tempereret Vand. Altsaa i det hele Anstalter, som er anlagt for det store, brede Folk og i fortrinlig Grad tjener til at fremme en god Folkehelse. Engelskmændene er el praktisk Folkeslag, som godt indsaa Nytten af slige hygieniske Foranstaltninger, og Folkebad og Vaskeanstalter blev derfor paa kort Tid meget udbredt. Desuden fandtes en hel Del andre Bad, offentlige som private og Klubbad — de sidste g j erne ogsaa udstyret med Turnhal, Læsesal og Billardværelse, saaledes Anlæg, som i mangt minder om de gamle Grækeres og Romeres Bad, idet de tager Sigte paa saavel Legemets som Aandens Udvikling. Den romersk-tyrkiske Badeform blev forøvrigt ogsaa gjenoplivet og indført i Irland og England, hvor denne Badetype fik en meget hurtig og stor Udbredelse. Den engelske Reisende David Urquhart havde i Orienten gjort Bekjendtskab med de romersk-tyrkiske Bad, hvis store Fordele lian erkjendte. Han arbeidede derfor efter Hjem- komsten til Irland i 1856 paa at faa dem indført der, hvilket lykkedes meget godt, saaledes al kort Tid efter havde næsten enhver By af nogenlunde Størrelse sit romersk-tyrkiske Bad o: Varinluftsbad med Gnidning og efterfølgende kjølig Dusch. De øvrige civiliserede Slater har tildels fulgt Englands Exempel og ved Love og Statsforanstaltninger søgt at fremme Anlæg af Folkebad og Udvikling af Badevæsenet i Privathusene. I de Forenede Stater lindes saaledes en Lov, som paabyder enhver By, hvor Dødeligheden biir større end 22 Promille, at anlægge Folkebad.