Folkebad
For Landsbygden

65 Specielle Duschindretninger lindes ikke saa ofte, der- imod er del almindeligt at have et Kar med tempereret Vand, hvori man tager en foreløbig Afkjøling. Finnerne bader mindst en Gang om Ugen — ja, i den travleste Sommertid bades gjerne hver Dag I de skandinaviske Lande laa alt Badevæsen — saavel offentligt som privat — fuldstændig nede, efter at de gamle Badstuer havde maattet bøie sig for Tidens Fordringer og var forsvundne i Glemsel. I de store Byer fandtes vel nogle tarvelige Bade- anstalter med enkelte Karbad, men de var jo netop det sørgelige Udtryk for, hvor daarligt det stod til med Bade- væsenet. Forholdet paa Landsbygden i Norge har Eilert Sundt skildret ganske indgaaende omkr. 18702, og man faar heraf, trods Forfatterens undskyldende og forklarende Tone, Indtryk af, al (ler paa den Tid stod sørgeligt siel til med Renslighedsstellet i Landet. Ansigt og Uænder vaskedes som Regel blot Lørdag Eftermiddag, naar Udearbeidet sluttede før Helgen, og Kroppen badedes kun en å to Gange om Anret foran Storhelgene. Man badede da paa den Maade, al man lavede til godt varmt Vand i Gaardens største Kar3, og heri badede da alle Familiemedlemmerne efter hverandre — og sidst Tjenerne, som derfor ikke fik det allerreneste Badevand. Slig var det i Norge og lignende har vel Forholdene været i Sverige og Danmark. Men saa begyndte de nye hygieniske Synsmaader at gjøre sig gjældende. I de større Byer var der allerede oprettet enkelte Folkebad efter Udlandets Exempel. Saa- 1 Finnerne har paa to Steder vandret ind i vort Land, nemlig i Finmarken og paa Finskogen i Solør, og begge Steder har de taget sine Badstuer med sig. Om Badstuerne i Finmarken har Distriktslæge Wessel berettet i Lægeforeningens Tidsskrift, og om Finnerne paa lin- skogen og deres Badstuer er skrevet af Ingeniør Amundsen i « Aften- posten» for 1894. 2 Eilert Sundt: Om Renlighedsstellet i Norge 18(59. ! * Ofte Fjøskaret, hvori Sauerne blev badet, deraf Benævnelsen (Saue-Laug). 5 — Folkebad for Landsbygden.